På CLET i Jahuanga

For et par uger siden kom vi hjem fra en tur på CLET. En skøn oplevelse, så derfor skal I høre lidt. CLET er en slags bibel-lejr, kirkerne i Chiclayo har holdt for anden gang, og hele familien var afsted. Det er flest unge der kommer, og desværre kunne den ene unge, der kommer i vores kirke ikke deltage, da hun skulle studere. Men vi var med, og vi nød at lære flere fra kirkerne i Chiclayo bedre at kende.

Turen gik til Chiclayo – de velkende godt 3 timer i bus – og derefter med bus hele natten. Det er så ikke lige vores yndlingstransportform, men vi kom da frem… Til byen Bagua Grande, og derfra med combibus til Jahuanga. Det er et fantastisk sted! En lille rolig landsby med bjerge, grønt, ro og fred. Hønsene går rundt overalt, hunde er der også en del af, og frøerne forskrækkede mig lidt om aftenen…. Det var sjovt at opleve den anderledes natur, det rolige landsbyliv og den lidt mere primitive livsstil. Da jeg en dag var i gang i køkkenet, gav det et en lille forskrækkelse, da det pludselig rumsterede meget ved komfuret, og jeg konstaterede en høne, der legede lidt med en stegepande. 

Hver dag var der bibelundervisning for de voksne, mens jeg var ansvarlig for undervisning og leg for de 6 børn der var med. Et par dage var der andre, der havde ansvaret for børnene, så jeg også fik mulighed for at høre lidt af undervisningen.

Om eftermiddagen og aftenen var der forskellige aktiviteter som bål, badning i vandfaldet, vandretur, lege, praktisk arbejde og meget andet. Ved bålet om aftenen var det sjovt at se, hvordan Daniel var den mest friske af os fire til de danse-agtige lege der var rundt om bålet… I kan jo nok sagtens forestille jer, at det ikke lige var min kop te, men Daniel hyggede sig vældigt med at danse med i legene. Han har lidt mere peruviansk i kroppen end jeg har.  

Både Daniel og Elisabeth hyggede sig meget med at være der. De legede med de andre 4 børn, børn fra byen som de tilfældigvis mødte og med de unge der var med på lejren.  Når vi til daglig bor i en storby er der nok heller ikke noget så skønt som at kunne fange nogle frøer og nyde at løbe mere frit omkring.

Det bedste ved at være med var at lære dem fra Chiclayo bedre at kende. Der er stadig flere samtaler, jeg husker tydeligt, og det var stort at opleve deres åbenhed og ærlighed. Der er så mange dejlige mennesker, der tænker meget over deres liv og tro, og giver alt hvad de har af tid og energi til kirken og dens arbejde… og som er så søde, åbne og ærlige. Skønt at lære dem bedre at kende!

 (Christina)