fredag den 15. februar 2013

Held eller Gud?


Hvorfor er der mon ikke gang i gyngerne og vipperne idag? Og hvad laver det gule bånd rundt om vores hyggelige park her i firkanten? Jo det kommer her...


Igår skete der en ulykke, der ramte hårdt - på flere planer. 
Flere børn og forældre var ude i parken for at lege. Pludselig væltede et af de store træer, og en pige og hendes far blev ramt. Det var Anna Dorthea og Tore fra Norge, som vi har været sammen med nogle gange hernede i forskellige sammenhænge. Anna Dorthea er 3 år gammel. Hendes veninde Kristina var ca. 1 meter fra at blive ramt. Cykelhjelmen flækkede, og cyklen blev smadret.... Og Anna Dorthea og Tore?? De kom på sygehuset og blev tjekket. På mirakuløs vis er de sluppet med skrammer og knubs, og har klaret aftenen igår og idag med lidt smertestillende. Mange vil sige, at det var heldigt, at hun havde husket at få cykelhjelmen på, at det var heldigt at det var hende med cykelhjelmen, der blev ramt, og ikke veninden 1 meter derfra eller lillebroren David Mikal på 2 år, som Tore holdt i hånden. Eller at det var heldigt at der ikke skete mere... Jeg tror ikke på at det var held. Jeg tror at det var GUD!
Træet var ligesom dem du ser her på billedet. Held eller Gud? 

(Christina)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar