Skøn tur til Skogstad Leirsted

I fredags skulle alle her fra GUS på tur med overnatning til om lørdagen. Det var med lidt blandede tanker, at vi satte os i bilen og kørte en times tid derhen… op og rundt, og op og rundt. Sådan føles det at køre her i Norge, og jeg og børnene har lidt svært ved at klare det kuperede terræn… Det er faktisk ligeså ubehageligt som en af de velkendte vippeture mellem Bornholm og Sverige. Vi vidste ikke lige, om vi var helt friske på godt et døgn med leg og hygge med alle de nye mennesker, men det viste sig at blive rigtig godt.

I løbet af dagen var der planlagt nogle aktiviteter, og her blev vi alle udfordret. Ikke mindst mig, der ikke var helt vild med at skulle spille fodbold… en af de mange sportsgrene jeg har undgået de sidste mange mange år. Nu er I nok ikke i tvivl om, at skribenten til dette indlæg er Christina… Til gengæld viste det sig, at Elisabeth var mere på hjemmebane med flere af legene, hvor hun endda kendte en af legene hjemmefra. Begge børnene hyggede sig med de fælles aktiviteter, og de fortsatte med at hygge sig resten af dagen. Der var et hav af friske unge mennesker, der legede med dem. Vi gik også en tur til vandet (en stor sø), og vi havde ikke selv tænkt os at bade, og havde ikke lige tænkt på, at der ikke var strand. Der var en badebro, og så var det ellers bare ud i det (for Daniel og Elisabeth) dybe vand. Heldigvis var der også her nogle søde unge, der svømmede med dem på ryggen eller skulderen afhængigt af deres ønske. De blev virkelig forkælet med opmærksomhed den dag. I vores vennekreds derhjemme er der efterhånden flere børn end voksne, så det er sjældent, at der er en anden voksen, der oser af overskud og lege-villighed, som disse unge gjorde. Det var en skøn oplevelse for børnene, at de kunne hygge og lege med dem, selvom de ikke forstod alt, hvad de sagde. Sproget bliver en mindre og mindre barriere. Når der nu kun er èt andet barn her på stedet, er det jo godt, at de forstår, at voksne også kan bruges. Efter flere dage med mange op og nedture med børnenes humør var det også skønt for os forældre at se dem boltre sig og hygge. Om aftenen, da de sov godt og trygt, var der først noget lovsang med prædiken, og derefter et mere socialt indslag. Dagen efter var det hjemad igen, og vi var alle glade og tilfredse efter turen. Som Elisabeth udtrykte det senere på dagen.. ”Nu har jeg også venner her”. Det letter virkelig stemningen, og til de af jer, der har bedt for børnene og deres trivsel her, må I gerne takke for denne gode oplevelse, og bede for at de fortsat må have det godt.