De første dage i Arequipa

Kan der virkelig ske så meget i løbet af 1,5 uge? Det er umiddelbart tanken, når vi nu ser tilbage på den korte tid, vi har været her i Arequipa. Denne gang vil jeg spare jer for et resume, for det kan jeg slet ikke overskue inden øjnene klapper i, og det vil også blive for kedeligt.
Lige p.t. er det søndag, og vi har haft en dejlig afslappende dag. Imorgen skal Elisabeth begynde i skole, og det glæder hun sig meget til. Hun har allerede lært flere af hendes kommende klassekammerater at kende, og hun er meget glad for dem. Hun skal gå på den norske skole her i byen, hvor der går 4 elever. Programmet er lidt kringlet at forklare, men kort sagt skal hun have dansk, matematik og spansk. Noget sammen med Milka, Ludvig og Ingeborg og lidt sammen med de elever der i forvejen er på den norske skole.
Her ser I hende igang med at bygge hule sammen med Tobias (dansker og kommende klassekammerat) og nogle peruanere.

Daniel begyndte i børnehave i mandags, hvor Milka og jeg var med. Dagen efter var kun jeg med, og allerede tredje dag klarede han det selv. Pædagogerne i børnehaven snakker spansk og en smule engelsk og børnene er fra både Danmark, Norge, Schweiz og Peru... desværre har danskerne fri lige nu. Mange har faktisk fri, så det er overskueligt for ham at starte op med kun 8-10 børn at forholde sig til. De er søde og velopdragede, og der er en mere rolig stil over det her end i DK. Da vi kom til weekenden synes han dog at han havde lavet rigeligt med puslespil. Ellers er han glad for det, og har til trods for lidt tårer klaret det meget flot! Det er jo heller ikke helt let, når man ikke kan snakke med de andre, så det er godt gået.

Lederen af børnehaven - Lula - henter og afleverer hver dag Daniel og nogle andre børn i denne meget lille men hyggelige bus. Endda med seler til børnene! 

Det er jo muligt at hjælpes ad trods sprogbarrierer. 

Vi begyndte i sprogskole i onsdags, og det er spændende og udfordrende. Det er lidt overvældende at skulle lære et nyt sprog, og jeg synes faktisk, at det er lidt hårdt at være eleven og få en masse lektier for... Mon nogen derude synes at det er på tide at jeg smager min egen medicin;-)
Maden er stadig ny og spændende på mange punkter. Her ser I noget af den fascinerende morgenmad, som børnene lokkede os til at købe. Deres ansigtsudtryk siger måske noget om, hvordan smagen var..

Vi bor i stueetagen i et hus, og det anvendes normalt som en gæstelejlighed for besøgende indenfor NLM. Det er ikke så stort men hyggeligt nok, og det vigtigste for os er, at børnene føler sig godt tilpas, og det har de gjort fra første dag. Så må vi jo bare lige vænne os til de små deltaljer, som at der ikke er varmt vand i hanerne, at Filip skal passe på ikke at få stød, når han står i badet under el-bruseren osv. Her ser I vores hus, hvor vi bor i stueetagen.

Vi har en lille lukket have med ca. 5 m2 græs og et ude-bryggers. Hvem har da også sagt at en vaskemaskine skal stå indendørs? Her er børnene på eget initiativ gået igang med at vaske og skrubbe fliserne. 

Naboens peberfrugt har forvildet sig ned i vores gårdhave. Ny og anvendelig plante for os i en have! 

Vi bor i en "firkant" med en døgn-bevogtet ind/ud-kørsel, og der er en "park" midt i med legeplads. Flere andre nordiske missionærfamiler bor også her, så der er mange gode legemuligheder for børnene. Trygt og hyggeligt!

En dag var vi på tur med nogle af dem fra firkanten til en dinosaurus-park med forskellige legeting og aktiviteter:

Et net fuld af børn - nye legekammerater. 

Her er børnene i hver deres kæmpe badebold ude i et bassin, og så kunne de ellers løbe rundt som hamstre. 

Er I i tvivl om hvem I ser her, kan vi fortælle at den fuldt optegnede Spiderman er Daniel, og de to andre er Frederik og Tobias Leihnum. Daniel er meget glad for at lege med Frederik på 5 år og Elisabeth med Tobias der er 7 år ligesom hende. 

Elisabeth så knap så farlig ud. 

Daniel kunne nu også godt smile.

(Christina)