Femte dag i Peru er nu i gang, og vi har oplevet enormt
mange ting indtil nu. Her kommer lige et oprids af vores oplevelser indtil nu,
og hvis det bliver for langt og kedeligt, kan du hoppe til sidste del, hvor vi
fortæller kort om de mange indtryk vi har fået.
Torsdag eftermiddag
fik vi sagt farvel til en masse dejlige mennesker, der var mødt op i Rønne
lufthavn. Det var et tårevædet og sørgeligt farvel som berørte os alle 4. Fredag
aften landede vi i hovedstaden Lima efter ca. 21 timers rejse. Trætheden var at mærke, men samtidig var det
spændende, hvilket land vi nu endelig var kommet til. En taxitur på ca. 45 min
gav os et indtryk af en storby med vild bilkørsel, store lysende skilte overalt
og en vis frihed for kroppen, da man ikke bruger seler, når man sidder på
bagsædet her i Peru. Dejligt uden selerne synes især børnene. Vi kom frem til et skønt schweizisk-tysk
gæstehus, hvor vi fik en god nats søvn, og næste formiddag gik de voksne ud i
byen for at hæve penge og købe drikkevarer. Anne-Dorthe blev hjemme hos børnene,
der hyggede i den meget børnevenlige have med legehus og gynger. De har det
virkelig godt sammen, og hvor er det dejligt, at vi følges med den skønne
familien Moesgaard- Christensen! Filip og jeg er også enormt glade for dem og
er sikre på, at vi får et godt venskab og samarbejde.
Elisabeth og Ingeborg hygger sig i legehuset ved gæstehuset i Lima.
Lørdag aften kom vi til Chiclayo, hvor vi nu er for at
besøge de fire kirker som ELM arbejder med. Kirkerne er med til at sende os
videre til Piura, og vi kommer til at samarbejde med dem senere, når vi kommer
til Piura, så derfor er det rart at møde dem og få et indtryk af, hvordan de
fungerer. Danskeren Steffen, der arbejder her for ELM, mødte os sammen med hans
kone Kate i Lima, og de har planlagt disse dage for os og følger os i det der
sker – en utrolig stor hjælp og tryghed!
|
Inden flyet lettede mod Chiclayo var der tid til lidt mad. Daniel bestilte majs og undrer sig her over størrelsen og farven på de majs der er her i landet...
Søndag var vi to familier delt op og tog til hver vores
gudstjenester, så vi på den måde kom rundt og mødte de fire kirker. Om
formiddagen var børnene med, og vi var i en kirke i Las Lomas. Milka og Kate
var med os, og Milka oversatte prædikenen for os, og også da vi gerne ville sige
lidt til dem måtte hun oversætte. Vi er jo noget hjælpeløse i kommunikationen
med peruanerne…. Det er lidt svært og frustrerende men samtidig en god
motivation for at lære sproget, når vi på mandag begynder på sprogskolen i
Arequipa! Det var en skøn gudstjeneste vi var med til. Der var en dejlig og
åben stemning og stort engagement i sang og prædiken. Sjovt at sidde her på den
anden side af jordkloden og genkende nogle af melodierne… en rar hjemmelig
følelse. Om eftermiddagen fik børnene lov at blive hjemme hos Kate og Milka,
mens vi var til gudstjeneste i Cerropon.
Det var en lille forsamling med ca. 8-10
voksne, men også her var det en dejlig oplevelse.
|
Flot kors og "alter" i kirken i Las Lomas.
|
Gudstjenesten i Las Lomas. Tidsforskellen mærkes stadig og den dag måtte Daniel kapitulere. |
|
I går var der lidt mere ro på programmet indtil jeg om
eftermiddagen var i kirken i Las Brisas for at se deres sommersøndagsskole for børn. Om aftenen var
Filip til bibelstudie i kirken i San Antonio. Det var rigtig spændende at se,
hvordan nogle af de forskellige ting i kirken foregår. Meget ligner det fra DK
og meget er anderledes… Herligt at se, tænke på og lære af.
I dag har vi været til morgenmad og møde med lederne fra de
fire kirker. Det var en god oplevelse og skønt at høre, hvor åbne og ærlige de
er. De ønsker et godt, fleksibelt og åbent samarbejde med os, når vi skal til
Piura og starte et missionsarbejde.
|
Udsigten fra vores hotelværelse her i Chiclayo. |
På få dage har vi oplevet mange ting, og udover de ting vi
er med til, får vi hele tiden nye indtryk af dette anderledes og spændende
land. Lige for at nævne et par stykker: Varme, anderledes bygninger, ledninger
overalt ved hustagene, meget musik og lyd alle steder, ny mad, lækre frugter, vild
bilkørsel og ikke mindst et åbent og imødekommende folk. Noget af det sjoveste er
nok deres motortaxi – en motorcykel med et lille ”hus” bagpå, hvor der lige kan
klemmes 3 personer ind. Så går det derud ad med fart, musik og farver og der
skal ikke tænkes på hjelm, børnesæder og seler.
En motortaxi.. i et øjeblik med meget lidt trafik.
En tur i en almindelig taxi. Vi har vist allerede kørt mere i taxi hernede end i hele vores liv indtil nu..Der er mange taxaer i bybilledet og en tur er billig. Bilerne er nok ofte på vores egen alder og en model vi husker fra vores barndom.
(Christina)
|
Hej :)
SvarSletSpändende og hyggeligt at läse!
Guds fred i studierne i Arequipa!