Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre………

Som mange af jer måske ved, så er jeg ikke den store skriver. Men jeg bliver nødt til at dele denne begivenhed med jer, som skete en fredag efter et bibelstudie. Vi har en mandebibelgruppe som mødes hver tirsdag og fredag formiddag i en af deltagernes hus. Typisk er vi 2-5 mænd foruden min kollega Henrik og jeg. Normalt er det Henrik som leder denne gruppe, da han har boet i Peru i over 20 år, har stor erfaring i undervisning i denne type grupper og selvfølgelig er væsentlig bedre til spansk end jeg er. Men denne fredag var jeg alene med 2 af de andre mænd. Vi gennemgik skabelsesberetningen og jeg synes egentlig, for at være helt ærlig, at det var rigtig svært. Spansk er stadigvæk svært, og forstå og svare på spørgsmålene der kom undervejs kørte ikke helt for mig!

Umiddelbart efter vores bibelstudie ringede det på døren. Udenfor stod der en ung fyr i shorts og T-shirt. Han spurgte om han kunne få noget at spise, fordi han var blevet overfaldet af nogle andre unge mænd som havde bundet ham, taget ham med i en bil og derefter stjålet hans pas, penge, sko og andet tøj, og han var fra Columbia. Nu må jeg lige indskyde at vi næsten hver dag har folk ved vores dør som spørger efter penge til medicin, tøj eller mad. Der sidder folk på rigtig mange gadehjørner og tigger penge eller forsøger at sælge dig et tyggegummi til overpris for at forsørge sin familie. Og ja, så kommer der hver dag folk og roder i vores skrald efter madrester! Dette dilemma gør mig en lille smule immun, og vi har da også fået at vide, at vi aldrig må give noget ved dørene, fordi at folk ikke er ærlige og derfor udnytter os. Men her med denne unge fyr, startede dagens vigtige lektion altså for mig. Husets ejer, min gode ven Pichin, spurgte lidt ind til hvad der var sket og derefter fik manden noget at spise. Imens han spiste sin mad spurgte Pichin ham så igen, om han ikke havde noget tøj, hvortil manden svarede, at han havde ingenting! Så sagde Pichin, at han kunne feje og vaske fliserne i hans garage, imens Pichin lige fandt lidt tøj til ham. Jeg blev sendt på et ærinde for Pichin, og da jeg kom tilbage en halv time senere, var manden på vej ud af døren. Han skulle til Lima for at finde sin kone og datter. Han havde fået strømper, sko, bukser, T-shirt, skjorte, slips, kasket, en helt ny skuldertaske og 20 soles (ca. 40 kroner)  til noget af rejsen. De 20 soles sagde Pichin i øvrigt til manden, var en gave fra mig. Manden takkede meget og gik, men Pichin kaldte ham tilbage og sagde at skulle da også lige have nogle solbriller, hvorefter han tog sine nye solbriller af og gav dem til manden. Manden sagde ”Må Gud velsigne jer” og gik så. Jeg stod tilbage med en underkæbe der lå på min fod og spurgte så Pichin, hvorfor han havde givet ham så meget, hvortil han svarede: ”Står der ikke i bibelen at vi skal dele med andre? Og i  øvrigt hørte du så ikke at han sagde, ”Må Gud velsigne jer””. Jo det havde jeg godt hørt, og jeg synes egentlig heller ikke at jeg er så dårlig til at dele med andre, MEN sammenlignet med der her, så er jeg godt nok nærig!

Denne oplevelse fik mig til at tænke på Matthæusevangeliet kapitel 25 vers 31-46 som har overskriften ”Verdensdommen”.  Her siger Jesus følgende til dem som synes de har levet et OK liv.

v 41 Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremme eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

Vi er frelst af nåde, Jesus har gjort alting for os og vi kan ikke gøre noget som helst selv for at blive frelst, gaven er Guds alene. Vi kan kun sige Gud tak for denne kæmpe store gave og bede Gud om forladelse i Jesu navn, fordi vi overhovedet ikke kan finde ud af at leve efter hans regler. Men når det så er sagt, så har vi stadigvæk en forpligtelse til at hjælpe vores medmennesker og vi skal stræbe efter at gøre godt. Denne meget konkrete oplevelse gjorde mig rigtig glad på én måde, men samtidig blev jeg også afsløret i min egoistiske tankegang.

Felipe