Bibelens troværdighed

Er bibelen sand, kan det bevises at Gud har skabt jorden og er Jesus opstået fra de døde? De 2 link nedenunder er gode bud på, at bibelen virkelig kan bevises og ikke bare indeholder en masse opdigtede historier.

Begge videoklip er desværre på engelsk og temmelig lange, men jeg synes virkelig, at jeg har fået noget ud af se dem begge 2.

Det første klip er en debat fra Randers og en overskrift kunne måske være:
"Big Bang vs Bibelen" 

eller
"Har du tro nok til at være ateist?"

http://www.youtube.com/attribution_link?a=pzTv78cFKp4&u=%2Fwatch%3Fv%3DspnTH9nk0wI%26feature%3Dshare

Det andet videoklip er med min gode ven fra USA, Ted Wright, som vil bevise at historier fra gamle testamente er sande. (Noas Ark, udvandringen fra Egypten, Jerikos fald, m.m.) 

https://www.youtube.com/watch?v=5biJmkW_br4

Felipe

Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre………

Som mange af jer måske ved, så er jeg ikke den store skriver. Men jeg bliver nødt til at dele denne begivenhed med jer, som skete en fredag efter et bibelstudie. Vi har en mandebibelgruppe som mødes hver tirsdag og fredag formiddag i en af deltagernes hus. Typisk er vi 2-5 mænd foruden min kollega Henrik og jeg. Normalt er det Henrik som leder denne gruppe, da han har boet i Peru i over 20 år, har stor erfaring i undervisning i denne type grupper og selvfølgelig er væsentlig bedre til spansk end jeg er. Men denne fredag var jeg alene med 2 af de andre mænd. Vi gennemgik skabelsesberetningen og jeg synes egentlig, for at være helt ærlig, at det var rigtig svært. Spansk er stadigvæk svært, og forstå og svare på spørgsmålene der kom undervejs kørte ikke helt for mig!

Umiddelbart efter vores bibelstudie ringede det på døren. Udenfor stod der en ung fyr i shorts og T-shirt. Han spurgte om han kunne få noget at spise, fordi han var blevet overfaldet af nogle andre unge mænd som havde bundet ham, taget ham med i en bil og derefter stjålet hans pas, penge, sko og andet tøj, og han var fra Columbia. Nu må jeg lige indskyde at vi næsten hver dag har folk ved vores dør som spørger efter penge til medicin, tøj eller mad. Der sidder folk på rigtig mange gadehjørner og tigger penge eller forsøger at sælge dig et tyggegummi til overpris for at forsørge sin familie. Og ja, så kommer der hver dag folk og roder i vores skrald efter madrester! Dette dilemma gør mig en lille smule immun, og vi har da også fået at vide, at vi aldrig må give noget ved dørene, fordi at folk ikke er ærlige og derfor udnytter os. Men her med denne unge fyr, startede dagens vigtige lektion altså for mig. Husets ejer, min gode ven Pichin, spurgte lidt ind til hvad der var sket og derefter fik manden noget at spise. Imens han spiste sin mad spurgte Pichin ham så igen, om han ikke havde noget tøj, hvortil manden svarede, at han havde ingenting! Så sagde Pichin, at han kunne feje og vaske fliserne i hans garage, imens Pichin lige fandt lidt tøj til ham. Jeg blev sendt på et ærinde for Pichin, og da jeg kom tilbage en halv time senere, var manden på vej ud af døren. Han skulle til Lima for at finde sin kone og datter. Han havde fået strømper, sko, bukser, T-shirt, skjorte, slips, kasket, en helt ny skuldertaske og 20 soles (ca. 40 kroner)  til noget af rejsen. De 20 soles sagde Pichin i øvrigt til manden, var en gave fra mig. Manden takkede meget og gik, men Pichin kaldte ham tilbage og sagde at skulle da også lige have nogle solbriller, hvorefter han tog sine nye solbriller af og gav dem til manden. Manden sagde ”Må Gud velsigne jer” og gik så. Jeg stod tilbage med en underkæbe der lå på min fod og spurgte så Pichin, hvorfor han havde givet ham så meget, hvortil han svarede: ”Står der ikke i bibelen at vi skal dele med andre? Og i  øvrigt hørte du så ikke at han sagde, ”Må Gud velsigne jer””. Jo det havde jeg godt hørt, og jeg synes egentlig heller ikke at jeg er så dårlig til at dele med andre, MEN sammenlignet med der her, så er jeg godt nok nærig!

Denne oplevelse fik mig til at tænke på Matthæusevangeliet kapitel 25 vers 31-46 som har overskriften ”Verdensdommen”.  Her siger Jesus følgende til dem som synes de har levet et OK liv.

v 41 Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremme eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mine mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

Vi er frelst af nåde, Jesus har gjort alting for os og vi kan ikke gøre noget som helst selv for at blive frelst, gaven er Guds alene. Vi kan kun sige Gud tak for denne kæmpe store gave og bede Gud om forladelse i Jesu navn, fordi vi overhovedet ikke kan finde ud af at leve efter hans regler. Men når det så er sagt, så har vi stadigvæk en forpligtelse til at hjælpe vores medmennesker og vi skal stræbe efter at gøre godt. Denne meget konkrete oplevelse gjorde mig rigtig glad på én måde, men samtidig blev jeg også afsløret i min egoistiske tankegang.

Felipe

Sigrid, Rebekka og skolestart

Nu er det ca. 2,5 måned siden, at vi skrev sidst, og det er bare for længe... Der er sket rigtig meget i de måneder, og en af de store ting har fået sit eget indlæg - EBDV.
Det største der er sket er nu nok, at vi har budt Sigrid og Rebekka velkomne som volontører. De kom i starten af Januar og tog hurtigt fat på at passe børnene, der havde sommerferie fra skolen. Det var en uundværlig hjælp for os, så vi kunne komme i gang med at arbejde lidt mere koncentreret. Vi er meget taknemmelige over, at de er her, og hjælper med det, der er brug for i forhold til vores børn!

Sigrid og Rebekka er her sammen med Mirjam til et bryllup i Chiclayo. 

I Januar og Februar har Sigrid og Rebekka passet børnene, der havde sommerferie. De har blandt andet været ude at svømme, leget skovtur, foldet papirting, spillet Wii, haft Ninus med i parken og meget andet. Det kan faktisk godt være en udfordring at få dagen til at gå på en hyggelig måde, og det klarede de fint.

Det er nu 3. dag at børnene er i skole igen efter deres ferie, og det hele er stadig lidt nyt og spændende. Elisabeth går i 3. klasse og Daniel i 1.kl. For Daniel betyder det længere skoledage, og mere læsning og skrivning hen ad vejen... For dem begge handler det om nye lærer, nye fag, mange bøger, og det hele på spansk igen. Deres spanske er blevet markant bedre her i ferien, og det kan vi nok takke vores dejlige hushjælp Ceci for. Hun er her 3 gange om ugen, og der får de snakket en del med hende. Derudover hjalp turene til Chiclayo og EBDV også. Stadigvæk er det en stor udfordring at følge med i, hvad læreren fortæller, og ikke mindst skriver på tavlen - det skal jo skrives af i hæftet (Elisabeth). Hver dag har de et afbræk i skoledagen, hvor Sigrid eller Rebekka tager dem ud og underviser dem i dansk. Det er guld værd! 

Der er sket mange andre ting siden jul, og her får i nogle glimt af det: 

Elisabeth er ret vild med den pakkeleg Frovins har med til nytårsaften...

En af de mange ture i parken med Ninus. 

En uge i sommerferien havde børnene vikingetema med Sigrid og Rebekka. Her er vi alle til vikingefest. 

Denne lækre fyr på 26 cm har besøgt os et par gange, og denne gang var han kravlet mellem dugen og voksdugen...

Til bryllup i Chiclayo hos nogle vi ikke kendte. De var i familie med en i kirken i Chiclayo. Spændende at se, hvordan sådan en fest foregår her i landet. 

Til gudstjeneste i Las Brisas i Chiclayo, hvor Steffen prædiker.

En glad lille superhelt. 

En af gangene til dessertkursus - glade, dejlige kvinder! 

Fernando læser højt til vores søndagssamling. Fernando er bare skøn. 

Filip hygger med en flok unge fyre i San Antonio.

På stranden Pimentel tæt på Chiclayo. 

Elisabeth er med til dessertkursus den dag, der skal laves fine kager.

Ceci gav mig blomster på min fødselsdag... og insisterede på at holde flaget her på billedet. 

Besøg af Nicolaj Wibe - mange arbejdssnakke men også tid til en is med hele familien. 

(Christina)

EBDV

“EBDV, EBDV, escuela, biblica de vacaciones”….. er en sang, der jævnligt høres fra Daniel og Elisabeth. Den lærte de til EBDV i Chiclayo i februar. Groft oversat betyder det sommersøndagsskole, og det er noget, der har været i alle fire kirker i Chiclayo. Det kørte på forskellige tidspunkter i kirkerne, og på vores to besøg i februar fik vi besøgt tre af kirkerne, og jeg underviste to af stederne. Det var en stor oplevelse, og derfor skal I se en del billeder, og høre lidt!

Den her højtaler var en af måderne de fik inviteret byens børn i San Antonio.
Der var et fælles oplæg i de tre kirker, og det kørte en uge, hvor børnene kom ca. 2-3 timer hver dag, og var med til sang, bibelske lege, dans, kort bibeltime opdelt efter alder, og en forfriskning til sidst. Der kom ofte flere og flere i løbet af ugen, og til sidst kunne antallet af børn være mellem 50 og 100…

En af de friske unge fyre stod i kirken og råbte en masse hurtigt og højt, og lyden kom gennem denne tragt ud til byens mange børn. San Antonio er en landsby udenfor Chiclayo, og der sker ikke meget for børnene, så de strømmede til. Og de var simpelthen så søde, dejlige og åbne de børn! De hyggede sig, nød at være sammen med andre, og deltog interesserede i programmet. Dog er børn jo bare børn, og der kunne nogle gange hos de mindste børn sprede sig en epidemi af nu-skal-jeg-på-toilet-igen-tanken.

Her i San Antonio fascinerede det mig meget at de unge i kirken deltog med stor iver. De er simpelthen fulde af liv, glæde, humor og villighed til at dele evangeliet videre ud til byens børn.  Vi var med første gang en mandag, og der fik jeg også materialet, jeg skulle bruge til undervisningen dagen efter. Jeg forberedte mig næste formiddag, og håbede stærkt på hjælp fra nogle af de unge til et lille skuespil jeg skulle lave.. Og det var de heldigvis med på.

Det var første gang, at jeg sådan skulle undervise en stor gruppe dejlige peruvianske børn, som jeg ikke kendte, og det var lidt spændende. Jeg havde heller ikke tid til at øve det med hverken hushjælp eller spansklærer, så jeg måtte hoppe lidt ud i det… Og jeg overlevede, og jeg tror de forstod meget af det jeg sagde, trods mine millionvis af fejl. Skøn fornemmelse. Samtidig var Elisabeth med i den anden gruppe, der var for store børn. Vores volontører Sigrid og Rebekka var også med, og det var rart, at de var der for børnene, når jeg skulle være på til undervisning. Heldigvis følte de sig mere og mere godt tilpas, og til sidst var det så hyggeligt for dem, at de ikke ville hjem igen..

 Vi var også med i to andre kirker, Las Lomas og Cerropon. Her i Las Lomas er Hans i gang med en leg, hvor en gruppe drenge dystrer mod en gruppe piger, og det går de meget op i… Kæmpeterningen er et hit…

 De sidste billeder er fra Cerropon, hvor vi var med en enkelt dag. En af de unge, Sussi,  som I ser her med en flok dejlige tøser, styrrede sang og dans flot både i Las Lomas og Cerropon.

 Daniel er her med til undervisningen hos de små. Siddekammeraten ser meget intenst på Daniel og så spørger han mig, meget forundret: "Er hans hår farvet?" Efter mit nej, fortsætter han: "Er han født sådan?? Nogle gange kunne Daniel nok ønske at hans hår faktisk var farvet, men denne dreng pillede ham i det mindste ikke i håret som mange af damerne ofte gør;-)  

 Vi har nu været hjemme igen i et par uger, men disse mange oplevelser står stadig højt i tankerne. Det er skønt at mærke den glæde og iver der er hos mange af kirkens medlemmer i Chiclayo, og få lov til at være med i det arbejde! 

(Christina)