Ferie og besøg hjemmefra

Foran mig i bussen sidder min skønne dejlige svigermor Vibeke sammen med Filip. Vi er på vej til Chiclayo på en arbejdstur, hvor hun tager med for at se, hvad det er for en by, hun har hørt så meget om. Hverdagen er godt i gang efter to ugers ferie i slutningen af oktober. Vi holdt ferie, fordi vi har så heldige at få besøg af Vibeke og Filips bror Patrick. Han var her i knap to uger og måtte så desværre hjem til DK. Det var fedt at være sammen med onkel Patrick igen. Dybt taknemmelige for at han kom, og han savnes… men vi havde en skøn ferie med dem begge, og de gode minder vinder!  Nogle dage tog vi det stille og roligt derhjemme med spil, lidt danske film og hygge. Andre dage var vi på ture i og omkring Piura. Vi var bl.a. i den hyggelige by Catacaos, i et ”badeland”, i havnebyen Paita og i Chulucanas, hvor de laver rigtig flot keramik, der eksporteres til resten af verden. 

Blomsterne, der sælges ved kirkegården, kan også bruges til mere glædelige ting, så som at pynte op til det længe ventede besøg fra Bedste og Patrick. 

Hvem mon vinder? Det er vist godt at Daniel er sammen med Patrick, for han er en enormt dårlig taber...

Ved molen i byen Paita. På vej ud på tur for at se søløver....

Daniel kigger det bedste han har lært, og kikkerten hjælper helt sikkert...

En lækker lille snack vi så i Catacaos - hønsefødder.

En tur til Chulucanas giver lidt stof til eftertanke. Det er en rigtig flot naturoplevelse at køre fra byen Chulucanas og ud til ”La encantada” der er landsbyen, hvor keramikken produceres. Her kan man undre sig over Guds storhed der vises i skaberværket… Men det der satte sig størst spor hos mig var at se, hvordan de arbejdende bor. Deres keramik er virkelig flot og kendt. Hvordan kan det så være, at dem der knokler for at lave dette til os andre, skal leve så fattigt?

Wannabe Hollywood

Arbejdet er godt igang...

Den længste og bedste tur vi var på, var til kysten 3,5 time væk. Vi boede to nætter på et lille hyggeligt hotel ved en strand nær byen Los Organos. Udsigten fra vores bungalow var lige ned til stranden 20 meter derfra, og ellers var der palmer, hav, pool, hængekøjer, varme og… afslapning. Det var ikke dårligt! Ingen af os har været på Hawai, men vi gætter på at det må være noget i den retning..

Flot og frodig natur på vejen mod kysten!

Det er livet...

Dyb koncentration....

Fedt med bror på besøg.

Ahhh det er godt.

Højdepunktet på turen var en sejltur ud at se hvaler. Børnene var noget utålmodige, men vi andre nød det, og det lykkedes os at se dem. Store, flotte og imponerende dyr!  

Vi er klar til hvalsafari, som nogle kalder det.

Her dykker en af hvalerne ned igen... Flotte dyr!

Hverdagen er som sagt i gang, og Vibeke er her stadig. Det er vi ubeskriveligt glade for. Hun falder bare ind i det der sker, og vi nyder alle fire at hun er her. Ikke mindst børnene, der hver anden nat glæder sig over at sove i samme seng som Bedste. Det er ikke fordi, at der ikke er andre muligheder – et gæsteværelse/skolerum står klart med to senge – men Bedste gør alt for sine børnebørn! 

En is er altid godt her i varmen. 

(Christina)

”Curso de reposteria” – dessertkursus

I sidste uge var min kollega Patty og jeg ude med invitationer til et dessertkursus. Det var lidt grænseoverskridende for mig at ringe på døren hos folk, fortælle lidt, give dem en invitation og en cupcake. Heldigvis klarede Patty snakke-arbejdet, og jeg nøjedes med at smile og sige meget få ord.  

Patty er klar med de lækre cupcakes, som vi delte ud sammen med invitationerne.

Vores mål med kurset er at lære nogle damer i mit nabolag at kende, lære dem nogle gode opskrifter og fortælle dem noget om Jesus… De fleste af dem kender jo godt Bibelen – ofte bedre end mange i DK – MEN de har IKKE set, at det er JESUS der er vejen… UDEN en masse gerninger. Det er noget af det, vi håber at give dem en ide om.

Der var 17 kvinder, der tilmeldte sig kurset. Spændte forberedte vi os med indkøb, opskrifter, intro med gode råd i køkkenet, andagt osv. Patty har holdt sådan nogle kurser mange gange i Chiclayo, og jeg er så heldig, at jeg er mest med på sidelinjen, mens hun styrer. Det eneste, jeg forberedte mig på at sige, var en lille velkomst og lidt om mig og min familie. På dansk havde det ikke været nogen sag, men når det er på spansk, og overfor voksne, er det straks noget andet… Jeg har holdt noget for børnene i kirken i søndags, og det var også svært, men det er som om, at det er endnu sværere med voksne. Min tanke var lidt, at jeg hellere ville have holdt 10 matematiktimer i DK end at sige noget i de her få minutter..
Dagen kom, og i tirsdags dukkede der 13 kvinder op. Nogle af dem unge studerende, så det var en dejlig blandet flok. Det var ikke alle der havde tilmeldt sig, der rent faktisk kom, og omvendt kom der nogle, der ikke var tilmeldt… Men sådan er det her, og det overraskede os ikke. 

Jeg overlevede min velkomst, Patty styrede resten mens jeg hjalp, og det gik godt! De skrev sig et navneskilt på en label med et foto af et køkkenredskab. Som en intro skulle de forskellige køkkenredskaber finde sammen to og to i par, og snakke om forskellige mad/køkkenspørgsmål. Det brød isen fint for flokken, for de andre kendte heller ikke hinanden. Efter nogle gode køkkenråd gik Patty i gang med opskriften. De fulgte alle godt med, og ville også gerne selv røre i skålen og se med undervejs. Det er nok en fordel for os, at disse kvinder ikke er opvokset i DK med hjemkundskab i skolen, og generelt andre undervisningsformer med mere deltagelse, for så havde de nok forventet at gøre mere selv… Her går det helt fint for dem, med at der er én, der viser og forklarer, og at de så på skift kan være lidt med.  

Marisol pisker dejen, mens hendes studieveninder i baggrunden studerer opskriften. 

Patty viser dejen rundt i flokken

Da ovnen var fuld af muffins holdt Patty en andagt, hvor hun fortalte om den fortabte søn. Også her fulgte de godt med, og bagefter var det tid til at pynte muffins med frosting. Det gik de meget op i, og næsten alle var oppe og prøve. 

De følger godt med i andagten om den fortabte søn.

Ceci pynter en muffin..

Afslutningsvis fik de en lille invitation til vores søndagssamling. Det er ikke fordi, at vi forventer, at de kommer, men vi håber, at de hen ad vejen kan blive interesserede og måske vil dukke op…
Mine tanker efter dette: Hvor er jeg taknemmelig over Patty, som en dejlig kollega med erfaringer jeg kan nyde godt af, og lære af….. OG hvor er det fedt, at vi kan koble noget praktisk og hyggeligt sammen med at lære nogle dejlige peruvianske kvinder at kende, og fortælle dem om Jesus!
Mens jeg skriver dette, sidder jeg i bussen mod Chiclayo, og for at koncentrere mig, og koble fra den høje lyd fra actionfilmen, der vises, så hører jeg lidt musik… Et vers til jer her til sidst:
                                            Du gav dit Ord,

                                            Kom selv til jord.

                                            Du tog en synders plads,

                                            og gav mig himmelpas.

                                            Og selv når alting ender

                                            Er jeg i dine hænder. (I fald og sorg , Stoew)

Det håber jeg at kunne dele med de dejlige kvinder!

(Christina)