Nye dejlige mennesker

Efter en lang pause er jeg nu i gang igen her på bloggen. I skrivende stund (lørdag) sidder jeg sammen med Anne Dorthe og Jakob i en bus på vej til Chiclayo. Vi skal til fødselsdag hos Kate. Udsigten er ørken, ørken og atter ørken i godt 3 timer. Kedeligt men på en måde også afslappende og hyggeligt. Dog hjælper den voldsomme larm fra filmen i bussen ikke på hyggen, og ørepropper er en hjælp, når jeg nu vil koncentrere mig lidt om at skrive her.

Jakobs fødder og udsigten på vej til Chiclayo..

Jakob er volontør og er, ligesom Naja, kommet for at undervise vores og Frovins børn. Han bor hos Frovins, og hun bor hos os. Vi er virkelig taknemmelige over, at de er her, og hjælper os med børnene, deres danskundervisning og forskellige udfordringer i deres peruvianske skole. De er rigtig dejlige begge to, og det er skønt for både os og børnene, at de er her for at hjælpe. 

Et par andre nye kollegaer er det amerikanske ægtepar Henrik og Patty. De er ærlige, dejlige og ligetil. De har mange års erfaring som missionærer efter deres ca. 18 år i Chiclayo, så det er guld værd for os! 

Det er spændende at komme tættere på det peruvianske folk her i byen. Flere kontakter kommer lidt af sig selv, og vi må håbe, at nogle af de bekendtskaber, vi nu får, kan give os muligheder for at fortælle nogle om Jesus. Filip er eksempelvis i god kontakt med tømreren, der har lavet vores senge og nu er i gang med et sofabord og låger til køkkenskabe. Det er en hel historie for sig, og får sit eget indlæg. 

Et par gange har Filip været med henne at besøge en syg mand sammen med Henrik, Thomas og peruvianeren Pichin. Sidstnævnte er meget direkte og kritisk overfor kristendommen, men han er interesseret og har været med til at læse i Bibelen og bede.

Børnene kommer nok også til at føre os sammen med nogle forskellige. Eksempelvis har Elisabeth haft besøg af en veninde fra klassen, Trasy. Hendes mor blev hos os imens, og så fik jeg snakket en del med hende. Vi kom ind på mange ting lige fra børnenes skole til klimaet og arbejdsforhold i Peru. Rigtig hyggeligt bare at snakke stille og roligt med en sød peruvianer, og lære både hende og kulturen bedre at kende.

(Christina)

Dyrelivet omkring os

I vores garage er der begyndt at dukke kakerlakker op. De er godt nok store og klamme…. Ikke lige nogle væsener jeg ønsker indenfor, så vi prøver at holde alt spiseligt godt forseglet.

Når vi forlader huset låser vi døren ind til huset og derefter døren til garagen godt efter os med en nøgle, der skal drejes tre gange, og en lås der skal slås for. Det første, vi herefter ser, er ofte et egern, der løber øverst på muren ind til parken ved det private universitet, der er lige overfor os. De er søde på afstand, men ved nærmere eftersyn ligner de lidt en rotte med store poter og en kæmpe hale. Men de er oftest langt væk, og så er de bare hyggelige.

Rundt om hjørnet ligger der en stor hyggelig park, og her møder vi nogle gange det dyr, vi synes er mest spændende – leguanen. Den er virkelig stor, flot og sjov at se på. Nogle af dem har sådan en slasket hudsæk under hagen, og det ser knap så flot ud, men ellers er det et imponerende dyr. De er mellem en halv og halvanden meter lange, så det er ikke et dyr, man ønsker for tæt på, men det kommer de heller ikke for de skynder sig op i et træ, når vi nærmer os.

Indenfor har vi de mere selvvalgte dyr – børnenes kæledyr. Elisabeth har fået en kanin, som forhandleren på markedet forsikrede os om, var en dværgkanin. Det var han så nok ikke. Han hedder Ninus og ser ud til at blive større end en dværgkanin, men det går nok også. Disse billeder er fra de første dage, da han var lille og sød.. nu er han kun sød.   

Daniel ønskede at få fisk. Det fik han så, og Steffen, der selv har akvarie, hjalp os med at få købt fiskene og få sat akvariet op. Hver morgen fodrer Daniel dem og de har det alle godt: Solskin, Sheik, 2 gange Lapiz, Mads og den sidste som jeg ikke lige kan huske navnet på. 

Her hjælper Steffen med at få fiskene i akvariet og Daniel følger koncentreret med.

(Christina)

At købe møbler i Piura

Groft sagt er der to muligheder, når der skal købes møbler. Den ene er de smarte almindelige møbler, der ofte ligner dem, man kan få i DK. Ofte lavet af laminat og med en begrænset levetid… Sådan et skoskab har vi købt, og det hed ”La Danesa / Danskeren” og kom sjovt nok fra DK.  Den anden mulighed er at gå hen til tømrerne og købe deres håndlavede møbler, eller bestille det som man ønsker. Forunderligt nok er det billigere, men det må vel hænge sammen med en uforståelig interesse for de masseproducerede uholdbare importerede møbler. Vi fandt så den her friske, imødekommende og dygtige tømrer, Lino, der nu har lavet senge og natborde til os, og er i gang med sofabord og skabslåger.

Mon ikke Lasse, Kurt og andre fagfolk vil give os ret i, at dette er flot håndværk?? 

 En mere detaljeret beskrivelse af forløbet omkring et sådan køb kommer her, til ære for de handels eller håndværksinteresserede:

Du kommer hen til tømreren og hilser og snakker lidt om, hvordan det går. Efter lidt tid kommer du ind på, hvilket type møbel, du gerne vil have lavet. Så ser I sammen lidt på de typer træ han har stående. I aftaler mere nøje, hvordan møblet skal laves mht mål osv. Derefter forhandles prisen, dette kan i nogle tilfælde tage et par dage. Til sidst skrives en detaljeret kvitering, og du betaler noget af beløbet, så han har noget at komme i gang med. I aftaler hvor mange dage arbejdet kommer til at tage. Her kommer det peruvianske så ind i billedet. Vi har endnu ikke prøvet at det antal dage passede. Ligemeget om de siger 7, 10 eller 14 dage passer det vist aldrig. Et par dage før den aftalte dato begynder du så at besøge din søde tømrer for at høre, hvordan det går med møblet. Besøg ham gerne hver anden eller tredje dag, for lige at høre, hvordan det går…. Der kan være mange grunde og forklaringer, og det trækker ud. MEN langt om længe lykkedes det! Formodentlig efter det dobbelte af den aftalte tid. Møblet er færdigt og kan hentes. Her ser I, hvordan det lykkedes os at få 7 senge hjem til os, volontører og gæster.

Sådan er nogle ting lidt anderledes her i landet og kræver lidt mere tålmodighed!

(Christina)