mandag den 17. december 2012

Tillykke med fødselsdagen Jesus

Om 3 dage tager vi fra Norge, så vi er godt igang med at pakke. Vi har stadig undervisning til og med onsdag, så der er nok at se til, når alt skal pakkes ned, og et stort hus skal gøres rent. Nu vil jeg dog ikke klage, for vi er virkelig taknemmelige over alt det, vi har lært og oplevet her i Norge! Det havde været et voldsomt chok for os at komme til Peru uden denne forberedelse... Vi siger ELM mange tak! Tiden er gået stærkt, og det er svært at forstå, at vi om 18 dage sidder i flyet på vej mod Peru.
I torsdags var vi hjemme hos vores rektor om aftenen, og en af de ting der skete var, at hans 14 årige datter sang en rigtig god julesang for os. Den kan jeg ikke rigtig glemme, og jeg ønsker, at I også skal høre den, så derfor har jeg indsat et link til den her:
Happy Birthday Jesus (Tillykke med fødselsdagen Jesus)
Lidt af teksten er: "...And the Presents are nice, but the real Gift is you..." . Det betyder: "Og gaverne er rare, men den rigtige gave er dig". Det er jo lige netop det, der er pointen i julen! At det er Jesu fødselsdag! Det tror jeg nogle gange at vi glemmer. Da jeg søgte på You Tube efter sangen, fandt jeg en anden sang, hvor noget af det de viste var en lagkage med navnet Jesus på. Det er da virkelig at gøre det konkret. At det er Jesu fødselsdag vi fejrer i julen!
I skolen har Daniel og Elisabeth arbejdet med juleevangeliet. Det gjorde de meget kreativt ved at lave en slags julekrybbe. Milka og børnene er dygtige... Se hvor fint det blev ved hjælp af æggebakker, farver, en skuffe, karton, lidt strikkerier o.lign:


Vi har ikke fået skrevet julekort til så mange i år, så vi vil bruge muligheden her til at ønske jer alle en glædelig jul og et velsignet nytår!
(Christina)

tirsdag den 11. december 2012

O store Gud, når jeg med undren skuer......

Nogle fra ELM, med Nicolaj Wibe i spidsen, har valgt at placere os her i Hurdal, et af de smukkeste steder i verden. Det er vi meget taknemlige for - både fordi vi lærer rigtig meget og er sammen med nogle dejlige mennesker, men også fordi naturen heroppe er noget helt for sig! En søndag morgen stod jeg op klokken 6.10 for at gå op på toppen af Fjellsjøkampen som ligger 812 m. over havets overflade og i øvrigt er det højeste fjeld her i Hurdal. Temperaturen denne morgen var et stykke under -10 grader, og her er jo totalt vindstille, så det handler om bare at holde sig igang, for at holde varmen. Jeg kunne dog hurtigt mærke isklumper på øjenvipperne, en mærkelig oplevelse. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor fantastisk Gud har skabt verden, og hvor stort et byggeprojekt det har været, i forhold til hvad vi andre kan finde på at kaste os ud i!
"Hvor var du da jeg grundlagde jorden?".............." Job 38.
"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden"...... 1. Mosebog.
"Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også der"...... Salme 139.
Derover i skoven bor vi. Det højeste sted på billede et Brenntoppen 518 m over havet.  
Ja, det er rigtig flot - men også rigtigt koldt! Det er ikke til at forstå at vi om knap en måned er i Peru i 40 graders varme!

(Filip)

søndag den 2. december 2012

Så er julen godt i gang….


Det er kun 2. december, men julen er allerede godt i gang her i Hurdal (som den sikkert også er i DK). I tirsdags startede vi så småt med, at juletræet på skolen skulle tændes. Inden da havde vi en god sneboldkamp, og det er især sjovt at se brasillianerne i gang i den ret uvante leg.


Jofrid og Inger-Helene siger, at vi skal råbe endnu højere, for at lyset kan blive tændt.


Mange af de norske og danske børnesange og julesange er næsten ens, så det var hyggeligt at lege og danse rundt om træet. Bagefter var der nogen, der havde lavet en lille skattejagt til børnene, (de tre der jo er på skolen) og det gik de meget op i. Præmien var en slikpose fra ”julemanden”, så det var jo perfekt for vores slik-glade børn!
Elisabeth læser sig igennem den første norske besked, så skattejagten kan begynde.


Traditionen tro skulle der laves juledekorationer og adventslys inden 1. december. Det blev dog noget anderledes i år. Adventslysene blev til en billig gør-det-selv udgave efter egen fattig kreative tankegang, da jeg nægtede at betale den høje pris for den type lys jeg normalt ville købe. Så resultatet ses her..




Kalenderlys blev der lavet tre af: 1 af hver af børnene til os selv, og 1 til skolen. For længe siden havde jeg plukket noget flot lav ved Niclas og Cecilies hytte, for jeg elsker lav! Det blev så også det eneste naturlige i de dekorationer. Vi var nemlig ikke så kvikke, at vi fik samlet mos, gran og kogler, inden der faldt 10-15 cm sne og blev rigtig koldt… Så vi droppede at få mere grønt og nøjedes med lys, lav og lidt julepynt, der var efterladt i huset. Ikke engang ler eller oasis kunne vi skaffe, selvom Filip var på jagt efter det i et par butikker. Så vi lavede noget modellervoks, og børnene fik lavet nogle dekorationer, som de hyggede sig med… og det er vel vigtigere end resultatet;-)



Endelig kom 1. december, som børnene havde glædet sig meget til! De var meget overraskede over, at der var hængt noget op med gaver til hver dag… For det kunne Bedste vel ikke have haft med herop i kufferten!??! Men jo det kunne hunJ Så der var stor glæde.


Tænk, at Bedste havde haft alle de gaver med herop i kufferten! Skønt!


Også chokoladekalender kan stadig skabe stor lykke…




Senere på dagen fik vi besøg af Niclas, Cecilie, Tristan og Elise. Begge børnene havde skoldkopper, så det var flot, at de alligevel kom. Vi havde en hyggelig dag sammen, og Elisabeth var endnu engang helt vild efter at hygge med Elise, og denne gang prøvede hun noget nyt –bæresele – meget stolt!




Idag har vi prøvet en ny, og måske mere norsk, tradition. At lave peberkagehus. Det lavede vi sammen med Thomas, Camilla og Samuel. Det var sjovt at lave, og en stor udfordring at få det til at hænge sammen… Som altid var det rigtig hyggeligt at være sammen med dem.

Koncentreret arbejde..

.
Peberkagehusene er til afkøling på terrassen for at få glasuren til at tørre. Elisabeths perfektionisme viser sig på det nærmeste hustag. 

                                                                         (Christina)






tirsdag den 20. november 2012

Vore dage er talte..


Vi har været så heldige, at vi har haft flere besøg fra DK! Nicolaj Wibe kom en smuttur i starten af november. Han er, som nogle nok ved, ansat i ELM og er bl.a. missionssekretær, hvor han har brugt meget tid på os og vores udsendelse til Peru. Vi er enormt glade for ham, som en vi kan komme til med alle vores tanker og overvejelser omkring arbejdet i Peru, børnenes skolegang og meget andet. Han er en handlingens mand, så der er svar indenfor kort tid, når mailen er sendt afsted. Det er længe siden, at han snakkede om at komme herop og se, hvordan vi har det, hvordan skolen og undervisningen er osv. Som sagt så gjort, og vi havde et skønt besøg. På 1,5 dag nåede han et hav af fornuftige ting i forhold til skolen, Milka og os, og samtidig var der også tid til hygge. Børnene er vilde med ham og hans gode historier, og det var der heldigvis også tid til.

Nicolaj indvies i Ipadens mysterier... 


Få dage efter kom det besøg, som børnene havde ventet mest spændt på – BEDSTEMOR. Da vi ventede på, at hun skulle komme ud fra flyet, føltes det som om at alle turister til Oslo og omegn havde passeret, inden hun endelig kom efter ca. en halv times ventetid – længe når man er 4 og 7 år og er ved at sprænges af glæde for at se Bedste… Tankerne stod stille hos os et øjeblik, da vi så hende. Ikke nok med at Bedste kom, men der var flere kendte ansigter. Filips bror Lasse var der også! Og Christinas veninde Anne! Hvad skete der lige der?? Anne skulle videre for at besøge nogle veninder i Oslo, og efter ca. 20 minutters sludren måtte vi sige farvel. Dejligt at se hende igen! Lasse havde derimod ikke andre planer end at overraske os, hvilket lykkedes 100%. Han blev et par dage, og det var rigtig hyggeligt! Bedste havde vi på besøg i en god uge, og det var herligt.Vi nød det alle, og der var ingen tvivl om, hvem der skulle putte børnene om aftenen, hvem de ville sidde ved siden af når vi spiste osv. Der er ingen der kommer op på siden af Bedste, og det var ikke sjovt at sige farvel til hende i lørdags. Heldigvis ikke for så lang tid…


Pizza-hygge med Lasse og Bedste

Et sidste farvel-kram inden vi skulle aflevere Bedste ved flyet

I sidste weekend var vi til Elises barnedåb (Fætter Nichlas og Cecilies datter). Vi kom til dem om lørdagen og havde en hyggelig eftermiddag og aften sammen. Om søndagen var vi så til dåben, og det var en skøn dag. Meget mindede om en dansk dåb på nær de mange flotte folkedragter. Dejlig weekend!

Elisabeth er meget vild med Elise - her til Elises barnedåb 

Nu er vi i gang med en af de uger, hvor vi sidder på nåle for at få alt med… Det handler om ”Church planting” – Hvordan man opbygger et kristent fællesskab fra bunden af, med sigte på en forsamling eller kirke. Mandag havde vi vores egen dygtige lærer Gerson, og i disse dage står det på gæstelærere. Hver med deres vinkel på sagen og med mange nye input….
Du undrer dig måske over overskriften for dette indlæg… Som I ved, nærmer julen sig jo
hastigt, og det gør afslutningen her på skolen også. Vi rejser herfra d. 20/12 og helt bogstaveligt er dagene hertil talte… 30 dage. Elisabeth har lavet en nedtællings-strimmel, hvor hun klipper af for hver dag der går. Sådan en havde hun også, da hun skulle begynde i skole. Det er ikke fordi, huner ved at gå i spåner over at være her, men hun glæder sig bare rigtig meget til at komme hjem og se familie og venner. Det gør vi også! Samtidig sætter vi stor pris på undervisningen her, tiden til familien, og de venskaber vi har fået. Følelserne lige nu er ret blandede...

30 dage til kursen går hjemad

Her får I et par glimt fra nogle af de andre oplevelser, vi har haft på det sidste:

Christina og Cecilie på terrassen ved Nichlas og Cecilies hytte.


Udsigten fra Hytten.

Imponerende vandfald i nærheden af Hytten... fantastisk natur her i Norge!


Bowlingtur med skolen en aften. Elisabeth er klar til kamp!

Daniel gør også alt hvad han kan.

Et lille kapløb mellem Elisabeth og Daniel.

Elisabeth til gymnastik her i Hurdal. 
(Christina)



fredag den 26. oktober 2012

Besøg fra Danmark og nye udfordringer


Hverdagen virker meget rolig, men der sker alligevel en del, når vi sådan ser tilbage. Som det største står nok de to besøg hjemme fra Danmark. Selvom vi er faldet godt til, savner vi jo alligevel ofte familie og venner, så det var skønt med besøg. Det første besøg var Anna, Niels, Camilla og Michael (Christinas søster med familie). Det var rigtig dejligt at være sammen med dem igen, og vi hyggede alle. Selvom vi alle fire skulle i skole, var der alligevel meget tid til at hygge, og det var dejligt. En dag var vi på en tur til den højeste fjeldtop i området. På vejen derhen købte Filip nogle kager af nogle børn i vejkanten. Jeg syntes selvfølgelig, at det var dumt, at han havde brugt 50 kr. på det, men jeg endte med at trække ordene i mig igen… De kager blev nemlig vores redning til at holde humøret lidt oppe hos børnene, da gåturen op ad fjeldet bød på lidt flere udfordringer end forventet… Der hjalp saltstænger og frugt ikke meget. Vi regnede ikke med at møde kraftigt snevejr midt i oktober! Der var ikke det mindste tegn på det hjemmefra, eller ved foden af fjeldet, så det gav os en del ekstra udfordringer med kulde og glatte stejle ”stier”. I forvejen er der spænding nok ved at gå en lang tur op af fjeldet på rødder, sten og svært terræn - med fire børn. Turen op blev både kold og hård, vanter måtte gå på omgang, og til sidst gav den søde moster Daniel hendes trøje og tørklæde, da han rystede af kulde… Ja det var noget af en tur men heldigvis også sjov noget af vejen, og ikke mindst da vi endelig sejrede ved at nå toppen og senere sofaen med dyner og kakao.

En stille og rolig start på turen.... 

Kort tid efter var der godt med sne. 

Hygge med fætter Niels og kusine Anna. 

Senere fik Milka besøg af sin familie, og de boede hos os, for vi har jo noget mere plads, end hun har på et værelse. Det var også et rigtig hyggeligt besøg. Milkas mor Helene var lærer for børnene, så Milka kunne komme med til vores undervisning, og det gik godt for alle parter. Milkas brødre var også med som hjælpe-lærere nogle dage, så de havde fuld bemanding i Dansk-skolen. Når der var ro på børnene om aftenen, fik vi mange gode snakke om deres oplevelser i Peru. Guld værd for os der snart skal derned! 

Milkas bror Mathias og Peter Pedal har godt styr på børnene.

Her på skolen er antallet af studerende faldet drastisk. Klassen ”Globbies” er delt op i 8 grupper, der er rejst til 7 forskellige lande for at fortælle om Gud og hjælpe med projekter der i 4,5 måned. Tilbage er kun vores klasse dvs. 16 studerende. Vi havde en farvel-fest for dem i tirsdags, og det var en festlig aften, hvor vi havde hver vores opgaver. Jeg serverede (et gammelt job blev genopfrisket), og Filip tog et større spring. Han holdt andagten for alle. Det er jo på engelsk, og det er lidt af en udfordring med 68 tilhørere incl. lærere, ledere osv. Når det nu er mig, der skriver, kan jeg vel godt tillade mig at sige, at det gik fint.   
Et lille praktisk tip: Øverst på siden er der en bjælke, hvor du kan skrive din mailadresse og trykke på ”Submit”. Efter nogle klik er du igennem noget, der gør, at du får sendt en mail, når der er noget nyt på bloggen. Så slipper du for at kigge her uden grund…

Daniel går til fodbold sammen med andre børnehavebørn i byen. Sejt... 
(Christina)

    

torsdag den 18. oktober 2012

Tid med Gud


Nu er det lidt mere end 1 ½ år siden, at det hele startede med nogle tanker om at Gud måske havde brug for os et andet sted i verden end Hasle – Bornholm. I den tid har det nogle gange været meget svært at forstå, hvad Gud ville med os. Nu er vi her på GUS og er ved at vænne os til en ny hverdag. Skolen starter klokken 9.00 med fællesandagt, bedegrupper eller minigudstjeneste. Derefter er det tid til personlig andagt og bøn. Vi har fået et bibelstudiehæfte hvor der er 5 stykker til hver uge. Så det passer perfekt med et stykke om dagen mandag til fredag. En af vores lærere har været med til at lave dette bibelstudiehæfte som meget handler om hvor vigtigt det er at vi læser i vores bibel og hvor vigtigt Guds ord skal være i vores liv.
Eks salme 1 vers. 2-3 ”Men har sin glæde ved Herrens lov, og grunder på hans lov dag og nat. Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham”.
Og Ezras bog kap. 7 vers 9 B - 10 ”For hans Guds gode hånd var over ham. For Ezra havde sat sig for at granske Herrens lov og følge den og lære Israel lov og ret."
Det er virkeligt dejligt, at have tid til at lære Gud og bibelen bedre at kende. Hver mandag har vi vores bibelgruppe, hvor vi kan snakke om hvordan det gik med at få læst i løbet af ugen samt hvad vi konkret har tænkt på at ændre i vores liv. En af opgaverne i hæftet var f.eks. at læse et kapitel af Ordsprogenes bog hver dag i en måned, og så forsøge at leve konkret efter det der står. Her er meget at tage fat på. Og det er selvfølgelig ikke fordi vores frelse afhænger af hvordan vi lever, men det er vigtigt når vi ønsker at følge i Jesu fodspor og bliver kristne ledere rundt om i verden.
Derudover har vi nogle fantastiske gode undervisningstimer hvor vi har lært en masse om mødet med en anden kultur som kan give nedture og frustrationer. Vi har lært hvordan man kan lære et nyt sprog på en god, sjov og hurtig måde, og vi har lært en masse om Islam. Vi har også lige haft besøg af nogle gæstelærere fra USA som ville bevise at Gud har skabt verden og Jesus er opstået. Vi lærte en masse om The Big Bang og Intelligent Design samt evolutionsteorien.   
Alt i alt sker der rigtig meget og det føles virkelig som om at Gud udruster os til vores tid fremover som vi glæder os spændte til. En ting jeg er kommet i tanke om imens vi har været heroppe er, hvor vildt det er, at vi tager på missionsskole i 4 måneder, skal lære et helt nyt sprog på 6 måneder, og rejser halvvejs rundt om jorden for at fortælle om Jesus. Hvorfor gjorde vi ikke meget mere derhjemme for at fortælle om Jesus til vores naboer og dem vi mødte, når nu vi kunne sproget og havde en rimelig ide om hvordan man bør opføre sig i samfundet?
Men bibelen fortæller os at vi skal sende missionærer. Jeg er blandt andet kommet til at holde meget af et vers i Apostlenes Gerninger. Kap. 1 vers 8 B ” I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende”, og her fortæller Jesus os ikke hvor det er vigtigst eller hvor mange procent der skal sættes hvor. Han siger bare vi skal fortælle om ham hjemme, lidt længere væk og resten af jorden. Det er dejligt at være en kristen, og det er fantastisk at Gud kan og vil bruge os.
(Filip)

onsdag den 3. oktober 2012

Nyt sted og nye kollegaer!

I missionærlivet er der meget uforudsigeligt, og det har vi nu fået en lille smagsprøve på;-) Vores jobbeskrivelse handlede om at arbejde i kirkerne i Chiclayo, men det er nu ændret til en by tre timers kørsel derfra - Piura. Det sker fordi vi er så heldige, at der er endnu en familie, der kommer med fra DK til Peru. Det er familien Moesgaard-Christensen. De har to børn på 9 og 10 år, så det bliver både en fordel for børnene, der forhåbentlig får et par legekammerater, og os der får kollegaer. Skønt! Arbejdet i Piura bliver noget anderledes, end hvis vi skulle have været til Chiclayo, for nu handler det om at starte et helt nyt kristent fællesskab... det bliver spændende!

mandag den 1. oktober 2012

Dansk skolen


Efter en måned heroppe må det være på tide at fortælle lidt om børnenes hverdag. De går i Dansk skolen fra 8.50 til 15 og har en spændende dag med Milka. Om morgenen hører de først en bibelhistorie, og indtil frokost har de ”kedelige” timer, hvor der er bøger, lærespil osv. på programmet. Efter frokost har de så de sjovere timer, hvor de går ture, maler osv. De har virkelig rykket sig begge to. Elisabeth er blevet meget bedre til både læsning og matematik og Daniel er blevet bedre til at tegne og begynder også at regne lidt.                                                                            Til frokost tager de madpakken med op på skolen og spiser sammen med os og de andre studerende, så det er hyggeligt lige at se dem et glimt midt på dagen. De er ved at lære Milka rigtig godt at kende, og de er glade for hende. Skønt at vi hver dag kan aflevere dem i trygge hænder!  
(Christina) 





Fysiske og sproglige udfordringer


Et af højdepunkterne i løbet af de sidste 14 dage var den fodboldkamp, Filip og nogle andre fra skolen skulle spille mod en anden skole her i byen, en højskole. Det gik godt, og de vandt! Men det blev ikke kun en sejr for Filip og de andre men også for børnene, der havde en skøn aften. De fik lov at hjælpe cheerleaderne, og det gik Elisabeth meget op i. Daniel derimod løb mest rundt med sine fodboldstøvler og ønskede, at det var ham der skulle spille. Han kunne heller ikke helt forstå, at han ikke bare kunne være med på holdet… Han så, at der et andet sted på stadion var nogle drenge på hans størrelse, der spillede fodbold, og efter lidt tid tog jeg mig mod til at gå derhen med ham og spørge, om han måtte være med. Det måtte han, og han må også fremover komme med til deres fodbold/boldleg…. Der kom en lille takkebøn fra mig til Gud! Vi havde egentlig givet op med at finde en fritidsaktivitet til Daniel, efter at idrætsforeningen her i byen sagde, at der ikke var noget for hans alder. De her børn kom så fra byens børnehaver, så derfor havde jeg ikke fundet nogle oplysninger om det ”hold”. Han gik stolt derfra og glæder sig til at komme med igen efter deres efterårsferie i denne uge. Tidligere har vi været med Elisabeth til noget boldspil/leg, og hun glæder sig også til at være med der efter ferien. Skønt at de nu begge har lidt at gå til, og et sted at være sammen med andre børn. De sidste to søndage har vi været til gudstjeneste i pinsekirken i Råholt, og her har de også været glade for det børnearbejde der er. De har sunget, set dukketeater om bibelhistorier og lavet kreative ting.    



Undervisningen i sidste uge var noget anderledes end ellers. Vi lærte om sprog og metoder til at lære sprog… Den viden skulle vi så afprøve sammen med Moussa. Han var en mørkglødet muslimsk mand fra Senegal, som vi besøgte i hans hus i en kælder. Rummet var dækket til med farvestrålende og mønstrede tæpper, og i centrum af lokalet var bedetæppet som var meget helligt og IKKE noget man rørte… hvilket jeg selvfølgelig kom til at gøre to gange… Det resulterede i nogle høje og uforståelige lyde fra Moussa. Klassen blev delt i to grupper, og fire dage i løbet af ugen besøgte vi Moussa og måtte hver dag huske på gode råd og nye teknikker, som vi havde lært dagen før i den almindelige undervisning over middag. Spændende, anderledes, underholdende og lærerig undervisning som vi nok aldrig glemmer. Som I måske ser på billederne er der en vis lighed mellem Moussa og vores lærer om eftermiddagen…





Vi har været på flere hyggelige ture og besøg den sidste tid. En lørdag var vi sammen med Thomas, Camilla og deres søn Samuel (dem vi har bibelstudie med) til en bydag i en by i nærheden, der hedder Jessheim. Her var vi først på brandstationen og derefter i en park, hvor børnene gik glade derfra med ansigtsmaling, ballondyr og en gratis slikpose. Om aftenen var de her på besøg, og det var rigtig hyggeligt.                                      
I den weekend vi lige har haft har vi været på besøg hos Filips fætter Niclas og hans familie i Slemmestad. De har to dejlige børn – Tristan på 2 år og Elise på 5 uger. Vi overnattede fra fredag til lørdag, og havde mange hyggelige timer med ture på legepladsen, spil og snak.  Det var rigtig hyggeligt at se dem alle fire, og dejligt med familie i nærheden!
I søndags mente Elisabeth og Daniel helt bestemt, at vi skulle med på en af de ture, de havde været på med Milka i skolen. Vi skulle på eventyr i skoven… Elisabeth er ret så kvik på hendes små fødder og med hendes spinkle krop, så hun fløj hen over alle forhindringerne i skovbunden – grene, sten, mudder og små vandløb. Daniel fulgte lidt mere pivet efter, så han passede bedre til mit tempo. Elisabeth udbrød flere gange ”Er det ikke bare flot”… og det har hun jo ret i. Naturen heroppe er virkelig fantastisk! 
(Christina)