søndag den 17. marts 2013

Hverdag - fuld udrustning til børnhaven og fokus på verber

Efter godt 2 måneder her i landet er hverdagen nu RIGTIGT igang. Det har taget noget tid, og det har især været fordi Daniel har haft sommerferie hele februar.... Det gik dog over alt forventning at få det til at hænge sammen. Vi fik lov til at tage Daniel med i skole, men det er jo ikke fordi at grammatiktimer er det mest interessante for en på 4 år... så I de timer havde han en PC med en film, og en lækker madpakke. Lidt ekstra pasning og legeaftaler hos Frederik gjorde det også lidt mere spændende.


Her i marts er børnehaven så igang igen, og det introducerer os for en ny måde at tænke institution og inddragelse af forældrene i børnenes hverdag: Man skal have ALT MULIGT med i børnehaven.... Og her mener jeg ALT MULIGT!
På mit gebrokne spansk fik jeg forklaret den søde leder Lula, at Daniel kun skal være der ca. 4 måneder endnu, og spurgte til, om han virkelig skulle have ALT på listen med... Hun var sød at strege en del ting, og jeg endte med "kun" at skulle købe dette:



Jeg mangler endda stadig en bogpakke, og en "børbehaveuniform", som de ikke har hjemme endnu i de anviste butikker...
Hvor er det et sjovt system, at alle børn/forældre fra børnehave og til ca. 6 kl. skal ud og købe alt fra toiletpapir og tandpasta til mere normale medbring-selv-i-institutionen-i-Danmark-ting som hæfter og skrivegrej.... Der er steder, hvor gaderne er spærret af, for at der i disse måneder kan være store blå telte med folk, der ivrigt sælger alt dette.

Der er lavet om på Filips skema på sprogskolen her fra marts, så nu er vores hverdag i grove træk sådan:
Alle skal ud af døren kl. 8, og vi er så hjemme efter sprogskole ca. 12.45. Heromkring kommer Daniel også hjem og en god time efter også Elisabeth. Ved 15-tiden spiser vi "Almuerzo" (aftensmad nogle timer for tidligt) og det ser sådan ud:


Den dejlige dame for enden af bordet er vores hushjælp Manuela. Hun ordner en masse praktiske ting for os hver dag, og har mad klar ca. 15. Det er en del af lønnen, og et "plejer" her i landet, at hun spiser med. Utallige fordele ved at have Manuela i huset: Vi slipper for en masse praktiske ting, og kan istedet bruge tid på hinanden og vores lektier, vi får smagt forskelligt peruviansk mad ,og som en vigtig bonus har vi en meget sød dame, vi kan afprøve vores spanske med, og samtidig er hun en åbenhjertet, kristen dame, der gladeligt deler ud af hendes erfaringer om kultur og kirke her i Peru - fantastisk!!
Eftermiddag og aften går med lektier og børn, og et par ekstra input i ugens løb er, at Filip går til guitar to gange om ugen og børnene til børneklub hveranden uge - en kristen børneklub med de andre norske og danske børn her i firkanten. Derudover er en af os ofte med til de missionærmøder, der er tirsdag aften, og vi har møde med Thomas og Anne Dorthe onsdag eftermiddag...
Alt i alt er der en del færre ting på programmet end vi havde i DK. Når vi nu har ansat Manuela, ville jeg som dansker, med alle de praktiske gøremål oveni, tænke: "Det er da vist en dans på roser.... De laver da vist ikke det store i Peru"... MEN faktisk er det noget hårdere end det lyder. Nogle dage savner jeg den lidt stressede velkendte hverdag i DK. Det er simpelthen ufatteligt, hvor træt og udmattet man kan være efter kun 4 timer i skole... En lille indskydelse er, at vi får undervisning hvor vi kun er 2 eller 4 sammen, så man er PÅ hele tiden. Samtidig er Peru jo heller ikke "vores land" endnu, og der er stadig mange nye indtryk, så JO, der sker nok for os, og der er nok at bruge krudt på. Især tager sproget RIGTIG MANGE kræfter. Det er selvfølgelig også derfor at vi er her i Arequipa, og ikke kunne tage direkte til Piura. Vi skal lære det flotte men også svære, udfordrende og uforståelige sprog!


Som I kan se har jeg skrevet noget i 5 af de 11 kollonner, så der er lang vej endnu... Det er da også underligt, at man skal kunne sige det samme ord i 10 forskellige tider, og indenfor hver tid på 5 forskellige måder... Der er meget jeg gerne vil have sat fast på lystavlen, og det trækker tænder ud....Hvem har f.eks. fundet på, at ordet "er" i nutid (når der tales om jeg) hedder "soy" og i en af datidsformerne "fui".. Hvor er lige den røde tråd, der får en klokke til at ringe om, at de to ord hører sammen? ;-)
Da jeg skulle købe mappe til skolen, var der kun børnemapper, og her ser I et udsnit af den mappe, jeg valgte til grammatik:



Det skal nok lykkedes for os!!

Elisabeth har også spansk i skolen med en dygtig lærer, Erica her fra Peru. En time hver dag. Vi aftalte at jeg også ville vise lidt af, hvad hun arbejder med:


Hun er ved at have godt styr på farver, de små tal, at præsentere sig selv og spørge hvad tingene koster. Det skal nok komme for os alle!

Vi har ca. 6 m2 græs i vores meget lille have, og med al den regn der kom i februar - og også noget her i marts - gror det jo godt.   Den kreative løsning på den opgave er et par køkkensakse og en enkelt havesaks....

Det er også rart nogle gange bare at lave noget af det vi plejer, og det var vist godt, at vi fik lego med...






(Christina )





lørdag den 2. marts 2013

Fødselsdag og ferie

De sidste 6 dage har været fulde af skønne oplevelser!
I søndags fyldte jeg 32 år, og jeg havde en dejlig dag. Den startede med morgenhygge og gaver med mine ivrige, kærlige og dejlige børn - og mand;-). Efter hjemme-gudstjeneste gik vi i krig med at bage vores første kage her i Peru. Opskriften var en simpel banankage, MEN det kan give udfordringer nok med anderledes bagepulver og vaniliesukker og ikke mindst en gasovn, der ikke kan indstilles på grader. Resultatet blev ok, men det gjorde nu ikke noget, at jeg også havde bestilt en kage ude...

Gæster til eftermiddagskaffe på min fødselsdag. Thomas og Anne Dorthe til venstre kan I måske snart kende, og dem til højre er vores søde overboer/naboer Israel og Anne-Marie. Ligefrem er Rikke - den anden danske volontør, der underviser en dansk dreng hernede (Milka, Mirjam, Filip og jeg, samt 7 børn var der også, så det var knap så småt som det ser ud til...)   

De laver flotte og lækre kager her i Peru. Tak til bageren i Wong! 

Om aftenen gentog vi succesen fra kobberbrylluppet og tog på Zig Zag. LÆKKER mad, og børnene elsker at lave forskellige kombinationer med de fire slags dip, der følger med til deres pommes-frites. Det giver glade og tilfredse børn - og forældre. 

I denne uge har vi holdt ferie, fordi både Daniel og Elisabeth havde ferie. Vi tog sammen med Thomas og Anne Dorthe til byen Ilo, der er ca. 4 timers bustur herfra. Den ligger ud til kysten, og der er noget varmere end her. Vi tog afsted mandag og kom hjem idag efter en SKØN ferie. Her kommer en del billeder fra turen... 

Udsigten fra en stor del af busturen var ørken....Ørkenen er både skræmmende og fascinerende. Kun et par kaktusser klarer sig her. 

Så er vi klar til en sejltur rundt i havnen....

Her er en af de mange søløver vi så på sejlturen. 

Der var også rigtig mange pelikaner. 

En tur på legeplads.

Her på hotellets balkon var der rart med lidt luft og skygge. Vi slapper af med et spil Partners. 

Flot udsigt fra balkonnen og ud over havnen. 

En lille soppetur den første aften ved noget der mindede om de bornholmske klipper..

Et par dage blev det også til rigtig strandtur. Her bygges der lidt.

Væk fra bølgen Daniel! Der er godt gang i STILLEhavet. 

En pause med lidt lækkert. Her er det et fladt brød de har friturestegt og drysset flormelis på. Det smager bedre end det lyder. 


Vi tog på et museum lidt udenfor Ilo. Her var der blandt andet mumificerede mennesker, hunde og lamaer. Lidt drabeligt..

I en havneby må man jo smage fisk. Her får Filip en ordentlig omgang af slagsen! Det var vist blæksprutte, men om der havde sneget sig andre fisk ind under paneringen før friturestegningen vides ikke. 

Jeg fik filet med hvidløg. En af de få gange jeg har måttet levne... Det var en pænt stor filet!

En anden dag stod den på burger. Her får Elisabeth en med det hele: Kylling, bøf, pølser og små pommes frites. Forskellige meninger om den sammensætning...

Sidst men ikke mindst så vi denne båd. Den hedder jo så JESUS. Dejligt at blive mindet på ham, for han er jo netop årsagen til, at vi er her i landet:-) 

(Christina)