Sidste søndag før jul i kirken

I søndags havde vi sidste gudstjeneste inden jul. Desværre kom ikke alle der havde sagt at de ville, men vi havde det godt med dem der kom. Efter Filips prædiken sang børnene for os. De to foregående gange havde de øvet to sange med Lærke og Marisol, og nu var det tid til, at vi skulle høre.

Vi sluttede af med at spise sammen. Menuen var kalkun, ris (kogt med cola og blandet med små pølsestykker) og en særlig salat, hvor der var små pommes frites i. Det smagte lækkert, og vi måtte endnu engang takke Martha for at være kokken, og vi andre kun medhjælpere.

 Vi er nu ved at gå på juleferie, og når vi ser tilbage på den sidste tid i kirken, er det med dyb taknemmelighed over det store arbejde vores lille menighed har gjort med julekursus og chocolatadas. Vi takker også Gud for den trofasthed vi oplever i menigheden, og vi glæder os til at fortsætte arbejdet med dem i 2016!

Julehyggen herhjemme

Det er ikke alle traditioner fra DK vi følger så nøje, men de fleste. Nogle udvides endda. Eksempelvis anskaffelsen af en chokoladekalender er en større bedrift. Vi genbrugte formene/bagsiden fra de chokoladekalendere Lisbeth sendte til os sidste år, og så smeltede vi chokolade og fyldte op. Efter personlige ønsker fik Daniel vingummi i hans, Elisabeth ren chokolade og jeg fik lidt chokoladeknapper i min. Herefter tegnede børnene flotte forsider til chokoladekalenderne, der nu er i køleskabet og giver os daglige glæde.

Kalenderlyset havde jeg med fra DK efter mit lynvisit i november. Noget godt måtte der jo komme ud af en trist årsag til at måtte rejse til DK – min Mormors død. Jeg kan her indskyde, at jeg var meget taknemmelig over at nå hjem og være med til begravelsen og være sammen med min nærmeste familie.
I år kunne kalenderlyset endda laves med ægte lav, som Katrine sendte til mig sidste år. Jeg er altid blevet drillet for at dække hele dekorationens bund med lav, men nu kunne de sædvanlige ikke grine, og jeg nød at putte lav på min lille dekoration;-)

Julefrokost blev det også til, med Milka, Lærke og vores danske og svenske kollegaer fra Chiclayo. Det var fantastisk lækkert med leverpostej, frikadeller, ribbenssteg, rødkål og alt muligt. Filip havde også forsøgt sig med nogle små fisk, der kom til at minde meget godt om saltstegte sild, og Lærke bragte også en (for os) ny ret på bordet – surrib. Jo jo… det var lækkert!! Og rigtig hyggeligt selskab.

Nu nærmer juleaften sig, og den skal vi fejre med Milka og hendes kæreste Filip. Det glæder vi os til. Ribbenssteg er det nærmeste vi kommer flæskesteg, og den er i fryseren, og så må Filip fortsætte jagten på en and, for det skal vi da også have. Det skal nok lykkedes, og trods den frygtelige varme (der gør det hele knap så julet) skal vi nok få en skøn juleaften!

Chocolatadas

Varm kakao, paneton-kager, slikposer og gaver med legetøj er faste bestanddele af den type julefest, der holdes mange af her – Chocolatadas. Sammen med dem i kirken holdt vi to af disse fester.

Cesar er en mand, der kommer i kirken, og vi holdt en chocolatada i hans hus, mere præcist ude på gaden, som vi havde fået lov at spærre af. 76 børn var inviterede og der endte med at komme flere end det. Vi legede med dem og fortalte om Jesu fødsel, og den gave han er til os. Til slut fik de hver deres kakao, paneton, slikpose og legetøj. De gik glad hjem og det gjorde vi også. Det kan være lidt hårdt med den varme og så mange børn, men børnenes glæde og taknemmelighed smitter, og vi tog også berigede hjem.

Dagen efter havde vi også en chocolatada i kirken. Her havde vi inviteret børnene fra vores børneklub og flere fra nabolaget. Programmet lignede det fra dagen før, på nær at vi gjorde mere ud af at invitere til gudstjeneste og børneklub, da disse børn boede tættere på. Denne fest gik også rigtig godt, og endnu engang gik vi glade hjem.

Julekursus efterfølges af sommerkursus

Gummiblomster i form af julestjerne, overdynget med glimmer – det er ét af eksemplerne på, hvad vi har lavet til et julekursus, jeg har holdt i kirken sammen med to kvinder fra vores lille menighed. Fra midt i oktober til midt i december havde vi dette julekursus, hvor vi har lært 6-8 kvinder at kende. Det var en rigtig god måde, at blande noget kreativt med forkyndelsen af evangeliet. Det var godt for mig – og deltagerne – at jeg arbejdede sammen med to peruvianere om kurset. Ellers havde jeg aldrig valgt den type julepynt som vi endte med at lave. Lad mig bare sige, at der er meget forskel på, hvad man synes er flot julepynt. Der er mere spræl, farve og glimmer over den peruvianske stil.

I januar begynder vi med et nyt kursus med kreative ting. Flere af kvinderne lyder til at komme igen, og det håber vi meget på, så vi kan lære dem bedre at kende, og undervejs også give dem Guds ord med på vejen. 

5 nye "medlemmer af familien"

Nu har vi været tilbage i Peru i 12 dage, og vi har det godt. Vi vil gerne præsentere jer for de 5 nye "medlemmer af familien". Det er vores to volontører Milka og Lærke, samt tre små gule navnløse kyllinger... De skal nok få navne, når vi kender dem lidt bedre, og kan kende forskel. Det kan være lidt svært efter en halv dags bekendtskab.
Som det altid går i Peru, så ændres planerne. Denne gang skete det dog allerede i DK, da Milka ikke kunne rejse med os til Peru d. 7/9 som planlagt. Hun måtte desværre vente til i torsdags pga sygdom og manglende billetter, da hun så var klar.
Rejsen herned gik fint, og vi var spændte på at mødes med Lærke i lufthavnen i Lima og følges ad mod Piura. Det gik let at finde hinanden, og den sidste lille flyvetur gik fint trods meget små sæder.

De sæder er vist ikke designet til en dansk mand på knap 2 meter... 

Da vi kom frem til vores hjem var det festligt pyntet op af Ceci, der har passet vores hus mens vi var i DK. Hun tog imod os sammen med Steffen, Kate og Lea, og det var skønt at se dem alle igen.

Pizza fra Papa Johns med dejlige venner og kollegaer. 

Lærkes planer blev også ændret, da Milka ikke kunne komme så tidligt som forventet, idet hun ikke må bo alene her i Peru... så hun måtte flytte ind hos os i en uges tid. Det nød alle i vores familie, så vi kunne lære Lærke bedre at kende. Hun faldt bare lige ind, og det er som om, at vi har kendt hende meget længere tid. En fantastisk Lærke, som vi glæder os til at være sammen med i dette skoleår. I onsdags skulle Filip og jeg til møde i Chiclayo, og børnene nød, at de havde Lærke for sig selv helt til om aftenen. Da vi kom ind af døren blev vi modtaget af Lærke og Elisabeth klædt ud som tjenere. Nogle voksne ville være trætte og sidde i sofaen med mobilen efter en dag med vores børn, men ikke Lærke - sådan skal det gøres!
I torsdags kom Milka frem til Piura, og vi tog alle glade imod hende. Det er skønt at skulle være sammen med en gammel kending, som vi alle holder meget af  (Milka var vores første volontør i både Norge og Peru). Endelig kunne de to volontøser også finde sammen og lære hinanden bedre at kende, og det tegner til, at vi alle kommer til at få det rigtig godt sammen.

Så fik vi endelig samling på flokken. Milka sidder ved siden af Filip, og Lærke er for bordenden. 

                             

De sidst ankomne i vores "nye" liv i Peru, er de tre små gule kyllinger, som vi købte på markedet i formiddags.

Der var flere størrelser og racer at vælge imellem. Da vi gik lidt væk for at snakke og vendte tilbage igen, var prisen ændret fra 15 til 7 soles (14 kr) for dem alle tre. 

De er små og nuttede, og vi må se, hvor store de kommer til at blive. Jeg kan have mine bange anelser, efter at kaninen Ninus blev købt med forventningen om at det var en dværgkanin, og den blev gigantisk....

I den sidste uges tid har Filip og børnene haft et projekt med at bygge et hønsehus til kyllingerne, og det har de alle gået meget op i. Nok mest Filip og Elisabeth. I DK bruger man vist ofte en vamelampe til kyllinger, men det behøver vi ikke her, varmen kommer helt af sig selv.

Hus på toppen af buret for at spare plads, og på den anden side af huset skal Elisabeth have tomater.

Kyllingerne er netop flyttet ind, og Filip og børnene holder øje med, om de falder til i deres nye hjem. 

Engang i den nærmeste fremtid skal børnene igang med Salomonskolen og dermed bliver det også hverdag for os alle. Det glæder vi os til, og med Lærke og Milka som lærere i skolen, går vi en tryg og spændende tid i møde.

                                                                                                                                       (Christina) 

DK og retur igen

Nu har vi været i Danmark i 9 uger, og tiden er fløjet afsted. Om en uge sidder vi i flyet mod Lima, Peru. Tiden her i DK har været et miks af ferie og arbejde,og vi har nydt begge dele.
På ferie-siden har vi haft et væld af forskellige oplevelser, og I får her nogle glimt:

Elisabeths 10 års fødselsdag nydes i fulde drag med vennerne. 

En tur på Hammershus med Morfar. Bornholms smukke natur overvældede os efter lang tid i ørkenen... 

På Bibelcamping hygger Daniel med hans bedste venner. Her er de igang med en elastik-armbånds-butik. 

Klassisk måltid på Bibelcamping - skønt! 

Et gensyn med Gudhjem kirke, hvor vi blev gift for 15 år siden. 

Daniel oplæres i Filips hobby - brændeflækning og stabling. Rasmus og Henrik er også med. 

Hygge med Oldemor Ruth og Bobo. 

Besøg hos Oldefar og Oldemor i deres sommerhus. 

Fodboldkamp... hvem fik mon bolden? 

Med Camilla og familien på tur på Kalø. Ruinens størrelse er ikke så imponerende i forhold til Hammershus, men der er faktisk også flot på Djursland. 

Hygge med Anna og Niels i sommerhus på Djursland. 

Det er skønt at være her i Danmark og vi har nydt tiden med familie og venner meget. Vi har også sat meget pris på den smukke natur, den friske luft, stilheden og de kølige temperaturer. Vi kommer til at savne alt dette, og mest af alt samværet med dem vi holder af. Samtidig har vi jo også en del af vores liv og hjerte i Peru, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet i Piura.
Her i Danmark har en del af tiden også været brugt på arbejde, og størstedelen af dette arbejde har været at informere om vores liv og arbejde i Peru. Vi startede med at fortælle for en stor forsamling på Bibelcamping, og ellers har vi også været rundt i en del missionshuse i Jylland og på Bornholm.

En stor flok hørte os fortælle om Peru på Bibelcamping på Bornholm.

Vi fortæller for børnene på Bibelcamping. Her starter Filip med en sang vi ofte synger i Peru. 

På bibelcamping lavede jeg og en flok dejlige damer peruviansk mad til ca 100 mennesker. 

På besøg i Hemmet missionshus.  

Fin bordpynt i et af missionshusene.

Det har været dejligt at være på besøg i missionshusene. Vi har mærket en stor glæde, støtte og opbakning i forhold til vores arbejde i Peru. Det er fantastisk at så mange mennesker er med til betalte til, og bede for det arbejde vi er med i.
Det sidste billede her viser egentlig vores liv meget godt... De danske blomster med det peruvianske flag. Vores liv er også en blanding af både DK og Peru, og vi holder meget af begge dele. Om en uges tid vender vi tilbage til Peru, og selvom det bliver svært at sige farvel, så glæder vi os til den næste tid i Peru.

(Christina)

Festlig Fars-dag i kirken

Fars-dag fejres idag i Peru. Det bemærkes rundt omkring i byen med alverdens deodoranter på tilbud og med arrangementer på alle skoler. Et andet sted jeg så det var på min mobiltelefon, hvor der stod "Papa" (Far) istedet for teleselskabets navn, som normalt står der.
I kirken havde vi en festlig søndag. Tre af de fire trofaste familier gjorde et stort stykke arbejde med dekoration af lokalet og madlavning. De elsker at samles omkring mad, og det gør vi danskere jo egentlig også, så det er ikke så fjernt. Endnu bedre er det så, når vi oplever, hvordan det er dem selv, der kommer med ideen, og arrangerer det hele. Det er fantastisk!

Det var også skønt, hvordan de tog godt imod en ny familie, der kom sidste søndag. De blev naturligvis også inviteret med til idag, og fik at vide, at de var særligt inviterede, og ikke skulle betale. De kom 10 personer fra den familie, så det var festligt, og vi kom op på 29 deltagere.

En sådan søndag blev til følgende: Fædrene fik en kop kaffe og chifles (bananchips) ved ankomsten, vi havde opstart og sang med Marisol som dirigent, og herefter tog jeg mig af børnene, mens Filip havde bibelstudie med de voksne. Jeg havde hjælp af min dejlige svigermor inde hos børnene, og det var fint, da de 13 børn skulle lave havregrynskugler for første gang i deres liv. Her i landet kender de jo ikke den slags guf, så det er ikke noget særligt julet... Så hvorfor ikke lave det i 30 graders varme;-) De kom i små æsker med billeder af deres fædre, og så var alle glade. 

Sidst men ikke mindst, så spiste vi sammen og det var både lækkert og hyggeligt. Det var en skøn søndag, og også den sidste for os længe her i Piura. Næste lørdag begynder vores rejse mod Danmark, hvor vi skal på hjemmeophold i 10 uger. Vi glæder os meget til at se familie og venner igen efter 2,5 år, men vi kommer også til at savne disse dejlige mennesker.

(Christina)