For et par
uger siden kom vi hjem fra en tur på CLET. En skøn oplevelse, så derfor skal I
høre lidt. CLET er en slags bibel-lejr, kirkerne i Chiclayo har holdt for anden
gang, og hele familien var afsted. Det er flest unge der kommer, og desværre
kunne den ene unge, der kommer i vores kirke ikke deltage, da hun skulle
studere. Men vi var med, og vi nød at lære flere fra kirkerne i Chiclayo bedre
at kende.
Turen gik
til Chiclayo – de velkende godt 3 timer i bus – og derefter med bus hele
natten. Det er så ikke lige vores yndlingstransportform, men vi kom da frem…
Til byen Bagua Grande, og derfra med combibus til Jahuanga. Det er et
fantastisk sted! En lille rolig landsby med bjerge, grønt, ro og fred. Hønsene
går rundt overalt, hunde er der også en del af, og frøerne forskrækkede mig
lidt om aftenen…. Det var sjovt at opleve den anderledes natur, det rolige
landsbyliv og den lidt mere primitive livsstil. Da jeg en dag var i gang i
køkkenet, gav det et en lille forskrækkelse, da det pludselig rumsterede meget
ved komfuret, og jeg konstaterede en høne, der legede lidt med en
stegepande.
Hver dag var
der bibelundervisning for de voksne, mens jeg var ansvarlig for undervisning og
leg for de 6 børn der var med. Et par dage var der andre, der havde ansvaret
for børnene, så jeg også fik mulighed for at høre lidt af undervisningen.
Om
eftermiddagen og aftenen var der forskellige aktiviteter som bål, badning i vandfaldet,
vandretur, lege, praktisk arbejde og meget andet. Ved bålet om aftenen var det
sjovt at se, hvordan Daniel var den mest friske af os fire til de danse-agtige
lege der var rundt om bålet… I kan jo nok sagtens forestille jer, at det ikke
lige var min kop te, men Daniel hyggede sig vældigt med at danse med i legene.
Han har lidt mere peruviansk i kroppen end jeg har.
Både Daniel
og Elisabeth hyggede sig meget med at være der. De legede med de andre 4 børn,
børn fra byen som de tilfældigvis mødte og med de unge der var med på
lejren. Når vi til daglig bor i en
storby er der nok heller ikke noget så skønt som at kunne fange nogle frøer og
nyde at løbe mere frit omkring.
Det bedste
ved at være med var at lære dem fra Chiclayo bedre at kende. Der er stadig
flere samtaler, jeg husker tydeligt, og det var stort at opleve deres åbenhed
og ærlighed. Der er så mange dejlige mennesker, der tænker meget over deres liv
og tro, og giver alt hvad de har af tid og energi til kirken og dens arbejde…
og som er så søde, åbne og ærlige. Skønt at lære dem bedre at kende!
(Christina)