mandag den 30. december 2013

Glædelig Jesu fødselsdag og 2014!

Vi har ikke fået skrevet et eneste julekort, julebrev eller julemail i år, så hvis du undrer dig, er du ikke den eneste, der ikke har modtaget noget...Det beklager vi. Istedet vil vi benytte denne mulighed for at ønske jer alle en glædelig jul, eller som det måske er mere passende - en glædelig Jesu fødselsdag. Jeg er blevet lidt glad for det udtryk, da det sætter fokus på kernen i julen. Elisabeth brugte det helt af sig selv, da hun lavede disse bordkorts-servietter til juleaften. Gennem december har hun og Daniel gået rigtig meget op i at forstå, hvad der egentlig skete i julen. Interessen blev nok skærpet af, at vi så Jesus og Josefine som julekalender, og den sætter jo fokus på sagen, omend med nogle skæve vinkler engang imellem. De har en skøn alder til virkelig at være opslugt af bibelhistorier, så når de og Filip går igang ved puttetid, kan det være svært at få lyset slukket.


Her i Peru findes der utallige julekrybber i alverdens størrelser og stil. Vi har købt denne her, og en stald dertil. Det er flot håndværk, og igen er der fokus på kernen i julen  - Jesu fødsel. Samtidig er det ikke kun Jesu fødsel, vi bør huske os selv og hinanden på, men også hans død. Uden hans død på korset havde hans eksistens jo ikke været noget særligt, og juleevangeliet bare en almindelig historie. Men det er IKKE bare en historie. Det er sandheden om, at verdens frelser kom til os på jorden. Det er da stort! Glædelig Jesu fødselsdag til jer alle. Må Gud være med jer - også i det nye år 2014!
(Christina) 




December fuld af oplevelser!

Selvom vi har prøvet at gøre december meget dansk, må jeg trække lidt på smilebåndet, når jeg nu ser tilbage. Der har sneget sig lidt anderledes oplevelser ind, end i en normal december måned i Danmark. Men sådan er det jo nok, når man bor på den anden side af jordkloden. Her får I nogle glimt fra vores spændende december måned.
D. 1 dec. besøgte vi nogle fra kirken, og badede i den pool,  der er ved deres lejlighedskompleks. Her begyndte det at gå op for os, at det er en noget mærkelig fornemmelse at tænke på december og badevejr samtidig... Hyggeligt besøg og dejligt med en sød kærlig familie i kirken, med børn på vores alder, som de leger godt med.


Først på måneden fik vi købt os et meget langtidsholdbart, økonomisk, grønt og ikke særlig naturligt juletræ. Elisabeth havde et stort arbejde med at folde grenene ud, og det står nu stadig og pynter uden at lade sig mærke det mindste med de godt 30 graders varme... 



















En af de mere danske juletraditioner, vi greb fat i, var at bage pebernødder og æbleskiver. Vi lavede pebernødder en dag, hvor Elisabeth havde besøg af sin veninde Trasy og hendes storebror. Det var hyggeligt at lave pebernødder og se deres forundring over de små mærkelige runde småkager. Takket være Vibekes vilje til at slæbe ting ned til os dengang i Oktober, kunne vi også prøve det nye æbleskivejern, og det var lækkert med gode gammeldags æbleskiver...





Nu vi er ved madlavning, så har vi haft den sidste gang med vores dessert-kursus her i huset. Vi havde 5 gange sammen med de dejlige kvinder. Der var en del forskellige, der dukkede op, og det var rigtig hyggeligt at være sammen med dem, og samtidlig have mulighed for at dele Guds ord. To af gangene holdt jeg andagten, og det var lidt af en sproglig udfordring, men jeg tror faktisk at de forstod mig.






For lææænge siden havde jeg (Christina) aftalt at tage på en lille tur med Naja. Tiden var ved at flyve fra os begge, men vi nåede det, og vi havde en rigtig hyggelig tur. Vi tog til Huanchaco ca. 7 timer herfra. Det var ved kysten, og vi nød stranden, og det at vi bare kunne slappe af...





Nu vi er ved små ture, så er det også stort, at jeg nu nogle gange har været med Filip på motorcyklen. Jeg er noget af en kylling på det punkt, og I kan tro, at jeg holder godt fast i Filips maveskind, når det går derudad... Han har endda overvejet om der er plads til en ekstra, så tæt som jeg sidder, men vi nøjes med os to;-)






Desværre har december også været en farvel-tid.
Daniel sagde farvel til sin lærer Miss Peggy, som han har været meget glad for. Samtidig sagde han også farvel til den del af skolesystemet, der hedder Inicial, og efter sommerferien, som nu er igang, skal han begynde i 1. klasse. Der var en stor fest, og som I kan se var det med kappe, fin hat og det hele. Drengen, Daniel er sammen med på billedet her, er hans bedste ven i klassen. På det andet billede ses han med den søde omsorgsfulde Miss Peggy.



Den sværeste afsked var med Jakob og Naja. Vi har haft mange gode oplevelser med dem, og vi er utrolig taknemmelige for det halve år, de nu har brugt med os og vores børn. I den sidste tid malede Naja et meget flot maleri sammen med børnene, og det er nu et skønt minde. Der er gemt en tekst i billedet, og det er et bibelvers på spansk fra Luk 23,43. På dansk er teksten "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i paradis". Det var de ord, Jesus sagde til røveren på korset ved siden af ham, lige inden han døde. Verset minder os dagligt på, at vi - ligesom røveren - heller ikke kan gøre noget for at gøre os fortjent til Guds kærlighed og frelse - vi får det af nåde, det er gratis!



                                                                 
3. søndag i advent havde vi en sidste fælles hygge-eftermiddag med Naja, Jakob, familien Frovins og Henrik og Patty. Det var rigtig lækkert med dansk mad og hyggeligt med juleklip, småkagsbagning og tid til snak.
























D. 20 december holdt vi en julefest for de forskellige, vi har været i kontakt med, bl.a. gennem vores samling om søndagen, og dem der har kommet til dessert-kurset. Desværre kom der ikke så mange fra dessert-kurset, men til gengæld kom der et par lærere fra børnenes skole, og nogle af Elisabeths klassekammerater og deres mødre. Sådan er det nok bare i Peru - det kan være lidt svært at vide, hvad det ender med;-) Vi havde en hyggelig fest, og det så ud til, at de nød det amerikansk-danske-peruvianske julebord, og de forskellige ting de kunne prøve - juleklip, dekoration af kagehuse, kast-ærteposer-i-hul-konkurrence og andre ting... Ikke mindst pakkelegen var populær. Peruvianere er fantastiske til at lege, uanset alder!

Vores juleaften blev ikke helt som planlagt. Min søster og hendes familie skulle have besøgt os, men de fik rejseforbud, da deres søn havde skoldkopper. Rejsen er nu udskudt, og vi håber på, at det bliver til påske. Det var lidt trist, og et skår i juleglæden... Trods omstændighederne havde vi en hyggelig juleaften og nogle rare juledage, med tid til at slappe af og prøve de nye julegaver. Om et par dage går vi ind i det nye år, og det vil vi fejre med familien Frovins.
(Christina) 



lørdag den 16. november 2013

Ferie og besøg hjemmefra

Foran mig i bussen sidder min skønne dejlige svigermor Vibeke sammen med Filip. Vi er på vej til Chiclayo på en arbejdstur, hvor hun tager med for at se, hvad det er for en by, hun har hørt så meget om. Hverdagen er godt i gang efter to ugers ferie i slutningen af oktober. Vi holdt ferie, fordi vi har så heldige at få besøg af Vibeke og Filips bror Patrick. Han var her i knap to uger og måtte så desværre hjem til DK. Det var fedt at være sammen med onkel Patrick igen. Dybt taknemmelige for at han kom, og han savnes… men vi havde en skøn ferie med dem begge, og de gode minder vinder!  Nogle dage tog vi det stille og roligt derhjemme med spil, lidt danske film og hygge. Andre dage var vi på ture i og omkring Piura. Vi var bl.a. i den hyggelige by Catacaos, i et ”badeland”, i havnebyen Paita og i Chulucanas, hvor de laver rigtig flot keramik, der eksporteres til resten af verden. 


Blomsterne, der sælges ved kirkegården, kan også bruges til mere glædelige ting, så som at pynte op til det længe ventede besøg fra Bedste og Patrick. 

Hvem mon vinder? Det er vist godt at Daniel er sammen med Patrick, for han er en enormt dårlig taber...

Ved molen i byen Paita. På vej ud på tur for at se søløver....

Daniel kigger det bedste han har lært, og kikkerten hjælper helt sikkert...
En lækker lille snack vi så i Catacaos - hønsefødder.

En tur til Chulucanas giver lidt stof til eftertanke. Det er en rigtig flot naturoplevelse at køre fra byen Chulucanas og ud til ”La encantada” der er landsbyen, hvor keramikken produceres. Her kan man undre sig over Guds storhed der vises i skaberværket… Men det der satte sig størst spor hos mig var at se, hvordan de arbejdende bor. Deres keramik er virkelig flot og kendt. Hvordan kan det så være, at dem der knokler for at lave dette til os andre, skal leve så fattigt?

Wannabe Hollywood

Arbejdet er godt igang...


Den længste og bedste tur vi var på, var til kysten 3,5 time væk. Vi boede to nætter på et lille hyggeligt hotel ved en strand nær byen Los Organos. Udsigten fra vores bungalow var lige ned til stranden 20 meter derfra, og ellers var der palmer, hav, pool, hængekøjer, varme og… afslapning. Det var ikke dårligt! Ingen af os har været på Hawai, men vi gætter på at det må være noget i den retning..

Flot og frodig natur på vejen mod kysten!

Det er livet...

Dyb koncentration....


Fedt med bror på besøg.

Ahhh det er godt.

Højdepunktet på turen var en sejltur ud at se hvaler. Børnene var noget utålmodige, men vi andre nød det, og det lykkedes os at se dem. Store, flotte og imponerende dyr!  


Vi er klar til hvalsafari, som nogle kalder det.

Her dykker en af hvalerne ned igen... Flotte dyr!


Hverdagen er som sagt i gang, og Vibeke er her stadig. Det er vi ubeskriveligt glade for. Hun falder bare ind i det der sker, og vi nyder alle fire at hun er her. Ikke mindst børnene, der hver anden nat glæder sig over at sove i samme seng som Bedste. Det er ikke fordi, at der ikke er andre muligheder – et gæsteværelse/skolerum står klart med to senge – men Bedste gør alt for sine børnebørn! 

En is er altid godt her i varmen. 

(Christina)












”Curso de reposteria” – dessertkursus

I sidste uge var min kollega Patty og jeg ude med invitationer til et dessertkursus. Det var lidt grænseoverskridende for mig at ringe på døren hos folk, fortælle lidt, give dem en invitation og en cupcake. Heldigvis klarede Patty snakke-arbejdet, og jeg nøjedes med at smile og sige meget få ord.  

Patty er klar med de lækre cupcakes, som vi delte ud sammen med invitationerne.
Vores mål med kurset er at lære nogle damer i mit nabolag at kende, lære dem nogle gode opskrifter og fortælle dem noget om Jesus… De fleste af dem kender jo godt Bibelen – ofte bedre end mange i DK – MEN de har IKKE set, at det er JESUS der er vejen… UDEN en masse gerninger. Det er noget af det, vi håber at give dem en ide om.
Der var 17 kvinder, der tilmeldte sig kurset. Spændte forberedte vi os med indkøb, opskrifter, intro med gode råd i køkkenet, andagt osv. Patty har holdt sådan nogle kurser mange gange i Chiclayo, og jeg er så heldig, at jeg er mest med på sidelinjen, mens hun styrer. Det eneste, jeg forberedte mig på at sige, var en lille velkomst og lidt om mig og min familie. På dansk havde det ikke været nogen sag, men når det er på spansk, og overfor voksne, er det straks noget andet… Jeg har holdt noget for børnene i kirken i søndags, og det var også svært, men det er som om, at det er endnu sværere med voksne. Min tanke var lidt, at jeg hellere ville have holdt 10 matematiktimer i DK end at sige noget i de her få minutter..
Dagen kom, og i tirsdags dukkede der 13 kvinder op. Nogle af dem unge studerende, så det var en dejlig blandet flok. Det var ikke alle der havde tilmeldt sig, der rent faktisk kom, og omvendt kom der nogle, der ikke var tilmeldt… Men sådan er det her, og det overraskede os ikke. 
Jeg overlevede min velkomst, Patty styrede resten mens jeg hjalp, og det gik godt! De skrev sig et navneskilt på en label med et foto af et køkkenredskab. Som en intro skulle de forskellige køkkenredskaber finde sammen to og to i par, og snakke om forskellige mad/køkkenspørgsmål. Det brød isen fint for flokken, for de andre kendte heller ikke hinanden. Efter nogle gode køkkenråd gik Patty i gang med opskriften. De fulgte alle godt med, og ville også gerne selv røre i skålen og se med undervejs. Det er nok en fordel for os, at disse kvinder ikke er opvokset i DK med hjemkundskab i skolen, og generelt andre undervisningsformer med mere deltagelse, for så havde de nok forventet at gøre mere selv… Her går det helt fint for dem, med at der er én, der viser og forklarer, og at de så på skift kan være lidt med.  

Marisol pisker dejen, mens hendes studieveninder i baggrunden studerer opskriften. 

Patty viser dejen rundt i flokken

Da ovnen var fuld af muffins holdt Patty en andagt, hvor hun fortalte om den fortabte søn. Også her fulgte de godt med, og bagefter var det tid til at pynte muffins med frosting. Det gik de meget op i, og næsten alle var oppe og prøve. 

De følger godt med i andagten om den fortabte søn.
Ceci pynter en muffin..
Afslutningsvis fik de en lille invitation til vores søndagssamling. Det er ikke fordi, at vi forventer, at de kommer, men vi håber, at de hen ad vejen kan blive interesserede og måske vil dukke op…
Mine tanker efter dette: Hvor er jeg taknemmelig over Patty, som en dejlig kollega med erfaringer jeg kan nyde godt af, og lære af….. OG hvor er det fedt, at vi kan koble noget praktisk og hyggeligt sammen med at lære nogle dejlige peruvianske kvinder at kende, og fortælle dem om Jesus!
Mens jeg skriver dette, sidder jeg i bussen mod Chiclayo, og for at koncentrere mig, og koble fra den høje lyd fra actionfilmen, der vises, så hører jeg lidt musik… Et vers til jer her til sidst:
                                            Du gav dit Ord,
                                            Kom selv til jord.
                                            Du tog en synders plads,
                                            og gav mig himmelpas.
                                            Og selv når alting ender
                                            Er jeg i dine hænder. (I fald og sorg , Stoew)
Det håber jeg at kunne dele med de dejlige kvinder!
(Christina)







mandag den 14. oktober 2013

Første gudstjeneste - en stor glæde!

Fuld af glæde vil jeg nu fortælle jer lidt om vores første gudstjeneste idag.
I løbet af den sidste tid har vi fået kontakter til og venskaber med forskellige folk her i byen, og nu var det tid til at samles... Det blev til, at vi har haft vores første gudstjeneste her i vores hus idag. 22 mennesker. En god blanding af missionærer, børn, volontører, et par gæster fra DK og vigtigst af alt - peruvianere! Der var en kristen familie, der er nye i byen og ikke har fundet en kirke endnu, og en anden familie, der er kristne, men længe har manglet et sted at komme. Der var også to katolske mænd, der er meget interesserede i Martin Luther, Jesus og vores tro.
Pattys fantastiske kanelsnegle var en god start, og herefter begyndte gudstjenesten med sang, prædiken og noget for børnene.



Jeg fik min spanske debut overfor en "forsamling", da jeg snakkede med de 7 børn om deres ønsker og ideer til, hvad vi kan gøre i deres "børnekirke" (der hvor børnene er sammen, mens de voksne hører prædiken). De deltog aktivt og fik sat en masse "post-it" op med deres ønsker. Til trods for tusindvis af fejl tror jeg faktisk, at de forstod mig, og det var en rar fornemmelse;-)




Det virkede til, at de alle følte sig godt tilpas, og vi håber, at mange har lyst til at komme igen. Hvor er det SKØNT at mærke, at Gud er med i vores arbejde, og jeg glæder mig over at være med til at fortælle om ham her i Peru!
Måske fanger du ikke lige, hvad vi synger, men hør alligevel:


(Christina)

onsdag den 18. september 2013

Nye dejlige mennesker

Efter en lang pause er jeg nu i gang igen her på bloggen. I skrivende stund (lørdag) sidder jeg sammen med Anne Dorthe og Jakob i en bus på vej til Chiclayo. Vi skal til fødselsdag hos Kate. Udsigten er ørken, ørken og atter ørken i godt 3 timer. Kedeligt men på en måde også afslappende og hyggeligt. Dog hjælper den voldsomme larm fra filmen i bussen ikke på hyggen, og ørepropper er en hjælp, når jeg nu vil koncentrere mig lidt om at skrive her.
Jakobs fødder og udsigten på vej til Chiclayo..

Jakob er volontør og er, ligesom Naja, kommet for at undervise vores og Frovins børn. Han bor hos Frovins, og hun bor hos os. Vi er virkelig taknemmelige over, at de er her, og hjælper os med børnene, deres danskundervisning og forskellige udfordringer i deres peruvianske skole. De er rigtig dejlige begge to, og det er skønt for både os og børnene, at de er her for at hjælpe. 






Et par andre nye kollegaer er det amerikanske ægtepar Henrik og Patty. De er ærlige, dejlige og ligetil. De har mange års erfaring som missionærer efter deres ca. 18 år i Chiclayo, så det er guld værd for os! 


Det er spændende at komme tættere på det peruvianske folk her i byen. Flere kontakter kommer lidt af sig selv, og vi må håbe, at nogle af de bekendtskaber, vi nu får, kan give os muligheder for at fortælle nogle om Jesus. Filip er eksempelvis i god kontakt med tømreren, der har lavet vores senge og nu er i gang med et sofabord og låger til køkkenskabe. Det er en hel historie for sig, og får sit eget indlæg. 
Et par gange har Filip været med henne at besøge en syg mand sammen med Henrik, Thomas og peruvianeren Pichin. Sidstnævnte er meget direkte og kritisk overfor kristendommen, men han er interesseret og har været med til at læse i Bibelen og bede.
Børnene kommer nok også til at føre os sammen med nogle forskellige. Eksempelvis har Elisabeth haft besøg af en veninde fra klassen, Trasy. Hendes mor blev hos os imens, og så fik jeg snakket en del med hende. Vi kom ind på mange ting lige fra børnenes skole til klimaet og arbejdsforhold i Peru. Rigtig hyggeligt bare at snakke stille og roligt med en sød peruvianer, og lære både hende og kulturen bedre at kende.

(Christina)




Dyrelivet omkring os

I vores garage er der begyndt at dukke kakerlakker op. De er godt nok store og klamme…. Ikke lige nogle væsener jeg ønsker indenfor, så vi prøver at holde alt spiseligt godt forseglet.



Når vi forlader huset låser vi døren ind til huset og derefter døren til garagen godt efter os med en nøgle, der skal drejes tre gange, og en lås der skal slås for. Det første, vi herefter ser, er ofte et egern, der løber øverst på muren ind til parken ved det private universitet, der er lige overfor os. De er søde på afstand, men ved nærmere eftersyn ligner de lidt en rotte med store poter og en kæmpe hale. Men de er oftest langt væk, og så er de bare hyggelige.


Rundt om hjørnet ligger der en stor hyggelig park, og her møder vi nogle gange det dyr, vi synes er mest spændende – leguanen. Den er virkelig stor, flot og sjov at se på. Nogle af dem har sådan en slasket hudsæk under hagen, og det ser knap så flot ud, men ellers er det et imponerende dyr. De er mellem en halv og halvanden meter lange, så det er ikke et dyr, man ønsker for tæt på, men det kommer de heller ikke for de skynder sig op i et træ, når vi nærmer os.


Indenfor har vi de mere selvvalgte dyr – børnenes kæledyr. Elisabeth har fået en kanin, som forhandleren på markedet forsikrede os om, var en dværgkanin. Det var han så nok ikke. Han hedder Ninus og ser ud til at blive større end en dværgkanin, men det går nok også. Disse billeder er fra de første dage, da han var lille og sød.. nu er han kun sød.   



Daniel ønskede at få fisk. Det fik han så, og Steffen, der selv har akvarie, hjalp os med at få købt fiskene og få sat akvariet op. Hver morgen fodrer Daniel dem og de har det alle godt: Solskin, Sheik, 2 gange Lapiz, Mads og den sidste som jeg ikke lige kan huske navnet på. 

Her hjælper Steffen med at få fiskene i akvariet og Daniel følger koncentreret med.



(Christina)