Fars dag og farvel-tid

I løbet af den sidste måned har vi sagt farvel 6 gange… Det er en svær del af missionærlivet, vi nu oplever. Ikke kun "det store farvel” hjemme i DK var hårdt (meget hårdt), men også disse andre farvelsituationer er hårde.

I slutningen af maj sagde vi farvel til familien Leihnum. Det er en dansk familie, der arbejder for LM her i Arequipa. Dem er vi meget glade for, og det er vores børn også. De er nu på hjemmeophold i DK, og når de kommer tilbage, er vi rejst til Piura. De satser på at besøge os i Piura, og det håber vi lykkedes. Dengang snakkede vi med Daniel om, at man kan sige ”på gensyn” i stedet for farvel… Han funderer stadig lidt over indholdet i den vending.

For to uger siden sagde vi farvel til vores dejlige volontør Milka, der blev nødt til at tage hjem til DK. Vi har været meget glade for Milka, og hun har været en stor og vigtig del af vores liv de sidste 10 måneder, så det var svært at sige farvel.

Milka betyder noget helt særligt for os os alle fire...

For en uge siden rejste familien Frovins til Piura. De har noget bedre styr på det spanske, så det var helt naturligt for dem at komme afsted nu, mens vi har brug for de normale 6 måneder på sprogskolen. Der går heldigvis kun 5,5 uge mellem farvel, og hej i dette tilfælde… men det kan svært at forstå for sådan en som Daniel. Vi sætter pris på de praktiske ting, de gør i Piura, der også hjælper os på vej. Vigtigst, og mest spændende for os, er om det lykkedes dem, og det amerikanske ægtepar Henrik og Patty, at finde et hus til os. Henrik og Patty skal vi også arbejde sammen med i Piura. Nu er der 4 uger til, at vi skal herfra, og havde vi boet i DK ville vi nok vide, hvad vi skulle bo i om 4 uger.. Men det gør man ikke i det her land;-) Det har været rigtig svært at finde et hus til Thomas og Anne Dorthe, så vi håber og beder til, at de også må kunne finde et til os – I må gerne bede med!

I søndags sagde vi farvel til lærerparret fra Den Norske Skole (hvor Elisabeth har gået) og deres tre børn. Dem har vi også været rigtig glade for, så endnu en svær afsked.

Vi har også sagt farvel til nogle lærere. Filip og jeg har sagt farvel til vores lærer i practica, Anna Lu. Hun er virkelig dygtig og sød, og vi har været sammen med hende hver dag i mange måneder, kun os to, så selvfølgelig holder vi af hende... Hun skulle på et langvarigt kursus i USA, så derfor farvel til hende..

To jævnaldrende unge damer, hvoraf kun den ene har styr på det spanske;-)

Elisabeth har sagt farvel til hendes spansklærer Erica, som hun også har haft dagligt, og i et par uger hele dagen. Hun har været kreativ og dygtig til at lære det spanske fra sig.

Afsked med Erica

På fredag skal vi så igen sige farvel. Denne gang til det danske ægtepar Olga og Flemming Stidsen, der har arbejdet her i 6 år for LM. Dem er vi også glade for, og vi har sat pris på det, de har lært os om deres møde med peruvianerne. I fremtiden må de kunne findes et sted i DK.

Alle disse afskeder er svære… Ikke mindst for børnene, der ikke kan forholde sig til måske at møde disse dejlige mennesker engang i fremtiden. Samtidig med at vi er ved at sige farvel til alle mulige andre, er det også snart os selv, der skal sige farvel. Vi satser på afrejse om 4 uger, og i disse dage arbejder vi på at få styr på forskellige ting omkring transporten af vores ting, flybilletter og et par dages ophold i Lima på vejen derop, for at få styr på børnenes opholdstilladelser. Der er mange brikker, der gerne skal falde på plads.

For Elisabeth har der ikke kun været alle disse afskeder, som noget der kunne frustrere og forvirre lidt… Hun er samtidig også begyndt i Daniels børnehave. De første par dage var svære, men nu går det bedre, og på denne måde får hun lært spansk på en helt naturlig og god måde. Det bliver en stor fordel, når de begge om to måneder er igang i en peruviansk kristen friskole. 

Jeg springer lige i tid og emne for at vise jer lidt fra en dejlig dag i børnehaven. Denne gang var det Fars dag der skulle fejres, og det var d. 15/6 (Fars dag er d. 16/6 her i landet). 

Dekorationen i baggrunden understreger da også, hvem dagen handlede om

Daniel holder tale til Filip sammen med to søde "ninos". På skift fremsiger de  nogle linjer af et digt.

Daniel havde lavet denne lille fine opslagstavle til Filip

Så er Daniel klar til dans. Det var et flot nummer! Sara Elisabeth  fra Norge er dansepartneren.

Vi sluttede af med noget mad, der mindede noget om ribbenssteg eller flæskesteg i DK. Det er da en rigtig "far-menu" og Filip gik glad derfra med gris i maven og opslagstavle under armen;-)

(Christina)

Hjælpe os?

Vil I hjælpe os? Vores hus på Bornholm er til leje, og vi har brug for at få fat i nogle lejere meget snart... Ellers bliver det et hårdt slag økonomisk. Vil I hjælpe med at sprede nyheden om, at dette fantastiske hus er til leje?

Man kan se mere på lejebolig.dk under "Flot gennemrenoveret hus i Hasle - ny pris!". 

Prisen er nu 6900 kr./mdr. og det er et stort, dejligt og flot hus! 

(Christina)

Glade sange og El Pollito Pio

I søndags var en dag med meget sang og dans, og det skal I have en smagsprøve på.
Vores planer om at komme i kirke blev ændret, da Filip blev syg, og jeg ikke havde mod på at tage alene afsted med børnene. Istedet holdt børnene og jeg lidt kirke med bibelhistorier, bøn og sang. Da vi var færdige spurgte jeg, om I derhjemme også måtte se de sange, de havde valgt vi skulle synge og det måtte I gerne. De kommer her:

De to spanske sange har Daniel lært i børnehaven, og dem lærer han automatisk videre til Elisabeth. Den første af dem kender vi fra Danmark som "Når det stormer..". Den anden ved jeg fantisk hverken hvad hedder eller hvad betyder. Det skønne ved disse spanske sange er, at børnene elsker dem, og at de er igang med at bruge det spanske sprog - frivilligt og meget gladeligt! Den mere detaljerede forståelse af, hvad de siger, kommer måske senere;-) 

På vej i seng var der en dans Elisabeth gerne ville vise jer - den hører til sangen "El Pollito Pio". Som hun selv fortæller her, er det en hun har lært af sin spansklærer Erica. Emnet var "bondegårdens dyr", og det er måske lidt svært at fange af teksten, men det er altså det, den handler om. Igen er det dejligt, hvordan det spanske er noget, de kan hygge sig med:

(Christina)