I fredags
skulle alle her fra GUS på tur med overnatning til om lørdagen. Det var med
lidt blandede tanker, at vi satte os i bilen og kørte en times tid derhen… op
og rundt, og op og rundt. Sådan føles det at køre her i Norge, og jeg og
børnene har lidt svært ved at klare det kuperede terræn… Det er faktisk ligeså
ubehageligt som en af de velkendte vippeture mellem Bornholm og Sverige. Vi
vidste ikke lige, om vi var helt friske på godt et døgn med leg og hygge med
alle de nye mennesker, men det viste sig at blive rigtig godt.
I løbet af
dagen var der planlagt nogle aktiviteter, og her blev vi alle udfordret. Ikke
mindst mig, der ikke var helt vild med at skulle spille fodbold… en af de mange
sportsgrene jeg har undgået de sidste mange mange år. Nu er I nok ikke i tvivl
om, at skribenten til dette indlæg er Christina… Til gengæld viste det sig, at
Elisabeth var mere på hjemmebane med flere af legene, hvor hun endda kendte en
af legene hjemmefra. Begge børnene hyggede sig med de fælles aktiviteter, og de
fortsatte med at hygge sig resten af dagen. Der var et hav af friske unge
mennesker, der legede med dem. Vi gik også en tur til vandet (en stor sø), og
vi havde ikke selv tænkt os at bade, og havde ikke lige tænkt på, at der ikke
var strand. Der var en badebro, og så var det ellers bare ud i det (for Daniel
og Elisabeth) dybe vand. Heldigvis var der også her nogle søde unge, der
svømmede med dem på ryggen eller skulderen afhængigt af deres ønske. De blev
virkelig forkælet med opmærksomhed den dag. I vores vennekreds derhjemme er der
efterhånden flere børn end voksne, så det er sjældent, at der er en anden
voksen, der oser af overskud og lege-villighed, som disse unge gjorde. Det var
en skøn oplevelse for børnene, at de kunne hygge og lege med dem, selvom de
ikke forstod alt, hvad de sagde. Sproget bliver en mindre og mindre barriere.
Når der nu kun er èt andet barn her på stedet, er det jo godt, at de forstår,
at voksne også kan bruges. Efter flere dage med mange op og nedture med
børnenes humør var det også skønt for os forældre at se dem boltre sig og
hygge. Om aftenen, da de sov godt og trygt, var der først noget lovsang med prædiken,
og derefter et mere socialt indslag. Dagen efter var det hjemad igen, og vi var
alle glade og tilfredse efter turen. Som Elisabeth udtrykte det senere på
dagen.. ”Nu har jeg også venner her”. Det letter virkelig stemningen, og til de
af jer, der har bedt for børnene og deres trivsel her, må I gerne takke for
denne gode oplevelse, og bede for at de fortsat må have det godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar