lørdag den 2. marts 2013

Fødselsdag og ferie

De sidste 6 dage har været fulde af skønne oplevelser!
I søndags fyldte jeg 32 år, og jeg havde en dejlig dag. Den startede med morgenhygge og gaver med mine ivrige, kærlige og dejlige børn - og mand;-). Efter hjemme-gudstjeneste gik vi i krig med at bage vores første kage her i Peru. Opskriften var en simpel banankage, MEN det kan give udfordringer nok med anderledes bagepulver og vaniliesukker og ikke mindst en gasovn, der ikke kan indstilles på grader. Resultatet blev ok, men det gjorde nu ikke noget, at jeg også havde bestilt en kage ude...

Gæster til eftermiddagskaffe på min fødselsdag. Thomas og Anne Dorthe til venstre kan I måske snart kende, og dem til højre er vores søde overboer/naboer Israel og Anne-Marie. Ligefrem er Rikke - den anden danske volontør, der underviser en dansk dreng hernede (Milka, Mirjam, Filip og jeg, samt 7 børn var der også, så det var knap så småt som det ser ud til...)   

De laver flotte og lækre kager her i Peru. Tak til bageren i Wong! 

Om aftenen gentog vi succesen fra kobberbrylluppet og tog på Zig Zag. LÆKKER mad, og børnene elsker at lave forskellige kombinationer med de fire slags dip, der følger med til deres pommes-frites. Det giver glade og tilfredse børn - og forældre. 

I denne uge har vi holdt ferie, fordi både Daniel og Elisabeth havde ferie. Vi tog sammen med Thomas og Anne Dorthe til byen Ilo, der er ca. 4 timers bustur herfra. Den ligger ud til kysten, og der er noget varmere end her. Vi tog afsted mandag og kom hjem idag efter en SKØN ferie. Her kommer en del billeder fra turen... 

Udsigten fra en stor del af busturen var ørken....Ørkenen er både skræmmende og fascinerende. Kun et par kaktusser klarer sig her. 

Så er vi klar til en sejltur rundt i havnen....

Her er en af de mange søløver vi så på sejlturen. 

Der var også rigtig mange pelikaner. 

En tur på legeplads.

Her på hotellets balkon var der rart med lidt luft og skygge. Vi slapper af med et spil Partners. 

Flot udsigt fra balkonnen og ud over havnen. 

En lille soppetur den første aften ved noget der mindede om de bornholmske klipper..

Et par dage blev det også til rigtig strandtur. Her bygges der lidt.

Væk fra bølgen Daniel! Der er godt gang i STILLEhavet. 

En pause med lidt lækkert. Her er det et fladt brød de har friturestegt og drysset flormelis på. Det smager bedre end det lyder. 


Vi tog på et museum lidt udenfor Ilo. Her var der blandt andet mumificerede mennesker, hunde og lamaer. Lidt drabeligt..

I en havneby må man jo smage fisk. Her får Filip en ordentlig omgang af slagsen! Det var vist blæksprutte, men om der havde sneget sig andre fisk ind under paneringen før friturestegningen vides ikke. 

Jeg fik filet med hvidløg. En af de få gange jeg har måttet levne... Det var en pænt stor filet!

En anden dag stod den på burger. Her får Elisabeth en med det hele: Kylling, bøf, pølser og små pommes frites. Forskellige meninger om den sammensætning...

Sidst men ikke mindst så vi denne båd. Den hedder jo så JESUS. Dejligt at blive mindet på ham, for han er jo netop årsagen til, at vi er her i landet:-) 

(Christina)





1 kommentar:

  1. Hej Christina,

    Tillykke med fødselsdagen i søndags.

    Dejligt at kunne følge jer på bloggen. Og vi nyder jeres skønne ferie fotos :-)

    Mange tanker fra
    Morten og Vinni

    SvarSlet