”Curso de reposteria” – dessertkursus

I sidste uge var min kollega Patty og jeg ude med invitationer til et dessertkursus. Det var lidt grænseoverskridende for mig at ringe på døren hos folk, fortælle lidt, give dem en invitation og en cupcake. Heldigvis klarede Patty snakke-arbejdet, og jeg nøjedes med at smile og sige meget få ord.  

Patty er klar med de lækre cupcakes, som vi delte ud sammen med invitationerne.

Vores mål med kurset er at lære nogle damer i mit nabolag at kende, lære dem nogle gode opskrifter og fortælle dem noget om Jesus… De fleste af dem kender jo godt Bibelen – ofte bedre end mange i DK – MEN de har IKKE set, at det er JESUS der er vejen… UDEN en masse gerninger. Det er noget af det, vi håber at give dem en ide om.

Der var 17 kvinder, der tilmeldte sig kurset. Spændte forberedte vi os med indkøb, opskrifter, intro med gode råd i køkkenet, andagt osv. Patty har holdt sådan nogle kurser mange gange i Chiclayo, og jeg er så heldig, at jeg er mest med på sidelinjen, mens hun styrer. Det eneste, jeg forberedte mig på at sige, var en lille velkomst og lidt om mig og min familie. På dansk havde det ikke været nogen sag, men når det er på spansk, og overfor voksne, er det straks noget andet… Jeg har holdt noget for børnene i kirken i søndags, og det var også svært, men det er som om, at det er endnu sværere med voksne. Min tanke var lidt, at jeg hellere ville have holdt 10 matematiktimer i DK end at sige noget i de her få minutter..
Dagen kom, og i tirsdags dukkede der 13 kvinder op. Nogle af dem unge studerende, så det var en dejlig blandet flok. Det var ikke alle der havde tilmeldt sig, der rent faktisk kom, og omvendt kom der nogle, der ikke var tilmeldt… Men sådan er det her, og det overraskede os ikke. 

Jeg overlevede min velkomst, Patty styrede resten mens jeg hjalp, og det gik godt! De skrev sig et navneskilt på en label med et foto af et køkkenredskab. Som en intro skulle de forskellige køkkenredskaber finde sammen to og to i par, og snakke om forskellige mad/køkkenspørgsmål. Det brød isen fint for flokken, for de andre kendte heller ikke hinanden. Efter nogle gode køkkenråd gik Patty i gang med opskriften. De fulgte alle godt med, og ville også gerne selv røre i skålen og se med undervejs. Det er nok en fordel for os, at disse kvinder ikke er opvokset i DK med hjemkundskab i skolen, og generelt andre undervisningsformer med mere deltagelse, for så havde de nok forventet at gøre mere selv… Her går det helt fint for dem, med at der er én, der viser og forklarer, og at de så på skift kan være lidt med.  

Marisol pisker dejen, mens hendes studieveninder i baggrunden studerer opskriften. 

Patty viser dejen rundt i flokken

Da ovnen var fuld af muffins holdt Patty en andagt, hvor hun fortalte om den fortabte søn. Også her fulgte de godt med, og bagefter var det tid til at pynte muffins med frosting. Det gik de meget op i, og næsten alle var oppe og prøve. 

De følger godt med i andagten om den fortabte søn.

Ceci pynter en muffin..

Afslutningsvis fik de en lille invitation til vores søndagssamling. Det er ikke fordi, at vi forventer, at de kommer, men vi håber, at de hen ad vejen kan blive interesserede og måske vil dukke op…
Mine tanker efter dette: Hvor er jeg taknemmelig over Patty, som en dejlig kollega med erfaringer jeg kan nyde godt af, og lære af….. OG hvor er det fedt, at vi kan koble noget praktisk og hyggeligt sammen med at lære nogle dejlige peruvianske kvinder at kende, og fortælle dem om Jesus!
Mens jeg skriver dette, sidder jeg i bussen mod Chiclayo, og for at koncentrere mig, og koble fra den høje lyd fra actionfilmen, der vises, så hører jeg lidt musik… Et vers til jer her til sidst:
                                            Du gav dit Ord,

                                            Kom selv til jord.

                                            Du tog en synders plads,

                                            og gav mig himmelpas.

                                            Og selv når alting ender

                                            Er jeg i dine hænder. (I fald og sorg , Stoew)

Det håber jeg at kunne dele med de dejlige kvinder!

(Christina)