lørdag den 16. november 2013

Ferie og besøg hjemmefra

Foran mig i bussen sidder min skønne dejlige svigermor Vibeke sammen med Filip. Vi er på vej til Chiclayo på en arbejdstur, hvor hun tager med for at se, hvad det er for en by, hun har hørt så meget om. Hverdagen er godt i gang efter to ugers ferie i slutningen af oktober. Vi holdt ferie, fordi vi har så heldige at få besøg af Vibeke og Filips bror Patrick. Han var her i knap to uger og måtte så desværre hjem til DK. Det var fedt at være sammen med onkel Patrick igen. Dybt taknemmelige for at han kom, og han savnes… men vi havde en skøn ferie med dem begge, og de gode minder vinder!  Nogle dage tog vi det stille og roligt derhjemme med spil, lidt danske film og hygge. Andre dage var vi på ture i og omkring Piura. Vi var bl.a. i den hyggelige by Catacaos, i et ”badeland”, i havnebyen Paita og i Chulucanas, hvor de laver rigtig flot keramik, der eksporteres til resten af verden. 


Blomsterne, der sælges ved kirkegården, kan også bruges til mere glædelige ting, så som at pynte op til det længe ventede besøg fra Bedste og Patrick. 

Hvem mon vinder? Det er vist godt at Daniel er sammen med Patrick, for han er en enormt dårlig taber...

Ved molen i byen Paita. På vej ud på tur for at se søløver....

Daniel kigger det bedste han har lært, og kikkerten hjælper helt sikkert...
En lækker lille snack vi så i Catacaos - hønsefødder.

En tur til Chulucanas giver lidt stof til eftertanke. Det er en rigtig flot naturoplevelse at køre fra byen Chulucanas og ud til ”La encantada” der er landsbyen, hvor keramikken produceres. Her kan man undre sig over Guds storhed der vises i skaberværket… Men det der satte sig størst spor hos mig var at se, hvordan de arbejdende bor. Deres keramik er virkelig flot og kendt. Hvordan kan det så være, at dem der knokler for at lave dette til os andre, skal leve så fattigt?

Wannabe Hollywood

Arbejdet er godt igang...


Den længste og bedste tur vi var på, var til kysten 3,5 time væk. Vi boede to nætter på et lille hyggeligt hotel ved en strand nær byen Los Organos. Udsigten fra vores bungalow var lige ned til stranden 20 meter derfra, og ellers var der palmer, hav, pool, hængekøjer, varme og… afslapning. Det var ikke dårligt! Ingen af os har været på Hawai, men vi gætter på at det må være noget i den retning..

Flot og frodig natur på vejen mod kysten!

Det er livet...

Dyb koncentration....


Fedt med bror på besøg.

Ahhh det er godt.

Højdepunktet på turen var en sejltur ud at se hvaler. Børnene var noget utålmodige, men vi andre nød det, og det lykkedes os at se dem. Store, flotte og imponerende dyr!  


Vi er klar til hvalsafari, som nogle kalder det.

Her dykker en af hvalerne ned igen... Flotte dyr!


Hverdagen er som sagt i gang, og Vibeke er her stadig. Det er vi ubeskriveligt glade for. Hun falder bare ind i det der sker, og vi nyder alle fire at hun er her. Ikke mindst børnene, der hver anden nat glæder sig over at sove i samme seng som Bedste. Det er ikke fordi, at der ikke er andre muligheder – et gæsteværelse/skolerum står klart med to senge – men Bedste gør alt for sine børnebørn! 

En is er altid godt her i varmen. 

(Christina)












Ingen kommentarer:

Send en kommentar